BUDAPEST, UNGARN
EN SAGA OM FRIHED KULMINERER I EN IDEEL SCIENTOLOGY KIRKE, DER KOMMER TIL LIVE I BUDAPEST
23. JULI 2016
Den Ideelle Scientology Kirke i Budapest åbnede den 23. juli 2016 for at markere en milepæl for åndelig frihed i Ungarn.
Der findes allerede episke historier om Scientology i Ungarn – et land der i århundreder har værnet om sine myter og historier. I slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne trak den totalitære, ateistiske kommunisme sig bort fra Østeuropa, fra en stor del af Asien og fra Rusland. Ungarerne, der som alle, der længe havde lidt under Sovjets kommissærer, var åndeligt udsultede, begyndte hurtigt at søge efter sandhed og religion. I 1988 gennemborede et enkelt eksemplar af L. Ron Hubbards Dianetics: Den moderne videnskab om mental sundhed jerntæppet, og dermed var en bevægelse født.
Nu, 25 år efter at Scientology første gang placerede sit flag i den historiske by, Budapest, har religionen åbnet en Ideel Scientology kirkeorganisation i den historiske by. Budapests Ideelle Org er den 52. Ideelle Org, der er åbnet siden 2003, og indvielserne foregår med et hastigt stigende tempo, idet de næste 50 allerede er på vej.
”Det siges, at hele verden kender jeres by som en frihedens hovedstad,” sagde Scientologys kirkelige leder, David Miscavige, i en tale til ca. 3.500 scientologer og deres venner den 23. juli ved åbningen af Budapests Ideelle Scientology kirke. ”Jeres kamp for at blive frie er en inspiration for befolkningen i alverdens lande. Det siges også, at når folk higer efter frihed, bliver de ’borgere i Ungarn’.”
Som et land, der er mere eller mindre placeret ”midt i det hele,” har Ungarn har haft sin andel af besøgende. Nomader fra øst grundlagde et kongerige for tusind år siden og kronede Kong Stefan I. Så kom mongolerne og osmannerne, habsburgerne fra Østrig samt tyskerne og russerne. Der har været krige og store omvæltninger, enorm kulturel vækst og vidunderlig musik, og glem ikke kogekunsten. Historien blev yderligere peppet op i det 15. århundrede, hvor en herre ved navn Vlad (eller Dracula) spidsede sine hjørnetænder i det transsylvanske hjørne af Ungarn.
Så mens strømhvirvler og massevis af civilisationer strømmede henover Ungarn, blev der bygget en storslået by på den bakkede, vestlige side af Donau – Buda. En lidt yngre søster, Pest, dukkede op på sletterne på østsiden af den store flod. Budapest er i dag det kulturelle, politiske og erhvervsmæssige centrum i Ungarn og en af de store hovedstæder i Central- og Østeuropa. Byen er fuld af store, historiske vartegn: Budaslottet, Fiskernes Bastion, Kædebroen og mange, mange flere. Og nu er der tilføjet et nyt symbol på frihed, kulminationen på tusinder af scientologers arbejde.
Scientologys Ideelle Org ligger midt i Budapests travle centrum. Kirken ligger ved et af byens hovedstrøg, Váci út, i det blomstrende Distrikt XIII, hvor den med sine 5.900 kvadratmeter er umulig at overse. Skiltet med Scientology er 26 meter langt, og det strækker sig langs den vestlige mur. Det bekendtgør kirkens tilstedeværelse for over 100.000 pendlere hver dag.
David Miscavige fortalte menneskemængden ved åbningen, at Ungarn var karakteristisk ved sin ”længsel efter åndelig uafhængighed”. ”Her står det, I byggede for at bekendtgøre, at det kan gøres – jeres nye Ideelle Scientology kirke i Budapest!”
Kirkens indvielse er kulminationen på religionens hurtige fremgang siden dens grundlæggelse i Ungarn for et kvart århundrede siden. Faktisk er der over 33 missioner, som nu er strøet over landskabet inklusive i nabolandene Rumænien, Slovakiet og Tjekkiet. Og repræsentanter fra hver af disse var blandt de 3.500 scientologer og gæster, der var til stede ved den store indvielsesceremoni.
Nogle af de vigtigste deltagere var ledende skikkelser fra det ungarske samfund, der bød kirken velkommen til dens nye hjem: dr. István Komáromi, brigadegeneral og fhv. politichef for Pest-regionen; dr. Ildikó Hekáné Szondi, viceborgmester for kultur, uddannelse, turisme og ungdom i byen Szeged; Ágnes Debreceni, bestyrelsesmedlem i Gárdonyis undervisningsstiftelse for Ungarn og den landskendte romanforfatter István Nemere.
”I kontaktede mig første gang for 15 år siden. I ønskede at løbe maraton overalt i Ungarn og gøre vores land opmærksomt på problemet med stoffer,” fortalte dr. Komáromi publikum. Og således lancerede vi sammen det første Stoffri Ungarn-maraton i marts 2002. Og siden dengang har I fået vores budskab ud til hele nationen. Det er nået ud til over 400 byer. I har distribueret over to millioner Sig Nej til Stoffer-hæfter. Og inspireret en hel nations ungdom til at leve et stoffrit liv.”
Karin Debreceni beskrev, hvordan Applied Scholastics, der benytter L. Ron Hubbards studieteknologi, var med til at ændre billedet på undervisningsområdet. ”Kort tid efter, jeg begynder på min karriere, stødte jeg på problemer i forbindelse undervisningen af mine elever. Mange børn blev stemplet som ’problematiske’ eller diagnosticeret med ’indlæringsvanskeligheder’. Det er fortvivlende for en underviser at se disse problemer uden at have redskaberne til at hjælpe. I dette mørke er der dog stadig folk, der arbejder og folk, der bringer håb – som nægter at give op. Og dem mødte jeg i Applied Scholastics Ungarn.”
Ungarns nationale karaktertræk er delvist defineret af kulturen og en kærlighed til de humanistiske videnskaber. Dr. Szondi huskede, at hun første gang havde mødt scientologer på sin ”borgercafé,” hvor borgerne kommer for at lære, hvordan de kan blive mere engagerede. ”Jeg har altid ønsket at vise alt det gode, der foregår i byen,” sagde hun. ”Og det inkluderer helt bestemt jer og nærmere bestemt Vejen til lykke. Hvem ønsker ikke at være lykkelig, når alt kommer til alt? Men hvad der er endnu vigtigere, så var jeg af den overbevisning, at andre også burde kende til den. Jeg mener nemlig, at Ungarns fremskridt bedst kan opnås ved at blomstre og have fremgang.”
Forfatteren David Nemere talte også om kulturarven og henviste til Scientologys grundlægger L. Ron Hubbard, der var en fremragende forfatter inden for mange genrer. ”L. Ron Hubbard sagde, han blot var et menneske, og dog byggede han en vej til frihed, der ikke er for stejl til at gå på,” sagde Nemere. ”Takket være ham kan alle komme op på et højere niveau, end de nogensinde havde forestillet sig, uanset hvor dygtige, heldige, rige eller fattige de er. L. Ron Hubbard er med andre ord den største humanist i det 20. og 21. århundrede.”
Den nye Ideelle Org i Budapest giver alle besøgende en introduktion til Dianetics og Scientology, og det begynder med informationscenteret. Dets udstilling, der indeholder over 500 film, viser Scientology religionens grundlæggende anskuelser og udøvelser og fortæller om L. Ron Hubbards liv og levned.
Informationscenteret giver også et detaljeret overblik over de mange humanitære programmer, som Scientology sponserer. Det inkluderer et verdensomspændende menneskerettighedsinitiativ; et ligeså vidtrækkende narkouddannelses-, forebyggelses- og afvænningsprogram; et globalt netværk med læse- og indlæringscentre samt programmet med Scientologys Frivillige Hjælpere, der nu udgør den største, uafhængige nødhjælpsgruppe på Jorden.
Kirkesalen vil blive brugt til alle former for Scientology forsamlinger, inklusive søndagssamlinger, bryllupper, navngivningsceremonier samt en masse arrangementer på tværs af lokalsamfundet, der vil være åbne for medlemmer af enhver trosretning. Den Ideelle Org indeholder desuden adskillige seminarlokaler og klasselokaler, samt en hel etage beregnet til Scientology auditering (åndelig vejledning).
Åbningen af Budapest er en fortsættelse af en eksplosiv vækstperiode for kirken i de sidste 12 måneder. Faktisk kroner den kirkens ekspansion igennem et årti med mere fremdrift end de foregående 50 år tilsammen. Nylige indvielser af Ideelle Scientology kirker har fundet sted i Atlanta, Georgia; Milano, Italien; Tokyo, Japan; Bogotá, Colombia; og Basel i Schweiz. Kirken indviede også for nylig Scientology Media Productions, et fem hektar stort studie i Hollywood, Californien, som er på forkant med den teknologiske udvikling, og dermed vil religionens budskab blive forkyndt via tv- og radioudsendelser, internet og sociale medier samt alle andre medier.
Og mere er på vej med planlagte åbninger i det kommende år i kulturelle epicentre i Australien, New Zealand, Europa og Nordamerika.