PASADENA, CALIFORNIEN

EN NY IDEEL SCIENTOLOGY KIRKE BYDES VELKOMMEN TIL HISTORISK BYGNING I ROSERNES BY

18. JULI 2010

Den 18. juli 2010 fyldte over fire tusind scientologer og deres gæster gaden uden for 35 South Raymond Avenue i hjertet af Pasadenas gamle bydel i anledning af indvielsen af den nye Scientology kirke i Rosernes by. David Miscavige, Bestyrelsesformanden for Religious Technology Center og Scientology religionens kirkelige leder, talte til forsamlingen og indviede den historiske 5.500 m² store bygning, idet han kaldte den ”en helt ny type Scientology organisation – som man tidligere kun havde drømt om i denne by.”

David Miscavige, den kirkelige leder af Scientology religionen og Bestyrelsesformand for Religious Technology Center, ledede indvielsen af den nye Scientology kirke i Pasadena.

Dette monument fra det forrige århundredskifte, som ligger i en af de bydele i Los Angeles og omegn, som har mest fodgængertrafik, er bevaret i en enestående blanding af gammelt og nyt. Dens arv afspejles i det restaurerede eksteriør i Beaux Arts, dens klassiske fire-etagers atriumgård med ovenlysvinduer samt dens indretning og mosaikvinduer i Arts & Crafts-stil.

Med hensyn til det enogtyvende århundredes energibevidste planlægning og byggeri opfylder den nye kirke LEEDs (Leadership in Energy and Environmental Design; lederskab inden for energi- og miljømæssigt design) krav til miljøvenlige byggematerialer, energi-udstyr, belysningssystem, reduceret vandforbrug med mere.

David Miscavige understregede betydningen af denne nye kirke både for Pasadena og for lokalsamfundet i hele San Gabriel Valley og sagde: ”I er nu en del af en bevægelse som savner modstykke i vor historie, og den vokser i styrke hver eneste dag. Oprigtigt talt er vi nemlig dybt engagerede i at hjælpe hele menneskeheden. I denne henseende – og uanset hvor altomfattende og global Scientology religionen er i dag – så glem aldrig, at menneskeheden består af individer. De er hver især unikke på deres egen måde, og de har hver især en historie, som vil gøre dig ked af det, hvis du ikke gør noget ved det. Så tag denne Ideelle Organisation, og få det bedste ud af det. Der er nemlig virkelig en masse hjælp, som vi nu må yde. Og det er det løfte, vi giver i dag til byen Pasadena.”

Selv lokale myndighedspersoner og honoratiores fra denne historiske stad deltog i fejringen af dette.

Da Pasadenas borgmester Bogaard bød velkommen til den nye kirke, sagde han: ”Med denne smukt restaurerede bygning i Pasadenas gamle bydel er Scientology kirken ikke blot en voksende religion, men en vigtig faktor for denne bys fremtid ... Så det er med stor fornøjelse, at jeg byder jer og denne ekstraordinære Scientology kirke i Pasadena, med dens mangeårige service til samfundet, hjerteligt velkommen.”

Bygningshistoriker, fredningsforkæmper og bestyrelsesmedlem i organisationen Pasadena Heritage, Teresa Grimes, talte også til de tilstedeværende. ”Scientology kirken har købt, renoveret og restaureret historiske bygninger i hele verden,” sagde hun, ”og har derved været med til at give nyt liv til de lokalsamfund, hvor de findes. ... For ikke alene har I bevaret den fysiske fortid, I har også gjort meget for at sørge for morgendagen både kulturelt og åndeligt. Jeres engagement i vores samfund har været intet mindre end fremragende, og jeg håber blot, at andre vil følge Scientology kirkens eksempel.”

Efter båndet blev klippet fik tusindvis af scientologer og gæster en rundtur i kirkens spektakulære fire-etagers atrium med ovenlys.
Efter indvielsen blev tusindvis vist rundt i informationscenteret i den nye Scientology kirke i Pasadena.

Pasadenas handelskammers formand og administrerende direktør, Paul Little, talte desuden om den rolle, som Scientology kirken spiller i lokalsamfundet. ”Jeres kirke er en væsentlig del af handelskammeret,” sagde han, ”og jeres medlemmer er aktive i hele denne by. I er altid til stede og hjælper med den årlige Tournament of Roses-event, sponserer Pasadenas kunstnere og driver jeres sociale kampagner, der er et strålende eksempel på kunstnerisk udtryk og humanitært engagement. Jeres engagement i forhold til befolkningen i denne by, jeres evne til at forbedre vores livskvalitet, uanset hvad I beskæftiger jer med – det er det, der efter min mening kendetegner Scientology kirken.”

Dr. Nicholas Benson, formand for Pasadenas sammenslutning af præster, talte på vegne af alle byens religioner, da han indtog podiet. ”For hele Pasadena,” sagde han, ”er denne dag mere end blot en lejlighed til at byde venner velkommen i deres nye hjem. Dette er en kirke, et åbent fristed, hvor vi har mulighed for at hjælpe os selv, vores kære og hele lokalsamfundet. Jeg vil opfordre alle til at drage mest mulig nytte af denne kirke og ligesom mig tage imod, hvad den har at tilbyde.”

Foruden lokaler til at betjene sine medlemmer indeholder den nye kirke et omfattende informationscenter i stueetagen ved siden af dens atrium. Dens multimedie-skærme præsenterer og illustrerer Scientologys tro, dets grundlægger L. Ron Hubbards liv, og hele det imponerende opbud af kirkens sociale og opsøgende programmer.

Scientology Kirken Pasadena er den sjette nye Scientology kirke (og den anden i Los Angeles County), der åbner i 2010. Og planen er at få yderligere seks nye Scientology kirker klar i år.