SINDETS DELE
L. Ron Hubbard opdagede, at sindet har to tydeligt adskilte dele. Den ene af disse – den del som du bevidst anvender og er bevidst om – kaldes det analytiske sind. Det er den del af sindet, som tænker, observerer, husker og løser problemer. Det har standard erindringsbanker, som indeholder mentale indtryksbilleder, og det bruger oplysningerne i disse banker til at træffe beslutninger, der fremmer overlevelse.
Der er imidlertid to ting, som synes at blive registreret i standardbankerne, men ikke gør det: smertelige emotioner og fysisk smerte. I øjeblikke med intens smerte frakobles det analytiske sind, og den anden del af sindet, det reaktive sind, overtager kontrollen.
Når en person er ved fuld bevidsthed, har hans analytiske sind den fulde kontrol. Når individet er helt eller delvist ”bevidstløst”, overtager det reaktive sind helt eller delvist kontrollen. ”Bevidstløshed” kan være forårsaget af chok fra en ulykke, bedøvelse under en operation, smerte fra en kvæstelse eller febervildelse i forbindelse med sygdom.
Når en person er ”bevidstløs”, registrerer det reaktive sind med stor nøjagtighed alle sanseindtryk i hændelsen, herunder det, der sker, eller det, der bliver sagt omkring personen. Det registrerer også al smerte og opbevarer dette mentale indtryksbillede i sine egne banker, hvor det er utilgængeligt for personens bevidste genkaldelse og dermed uden for hans direkte kontrol. Selv om det kan se ud som om, at en person, der er slået bevidstløs under en ulykke, er bevidstløs og ubevidst om, hvad der sker omkring ham, er det reaktive sind i virkeligheden flittigt i gang med at registrere alt til fremtidig brug.
Når du besøger vores hjemmeside, placeres der cookies på din anordning, og sociale medier plugins bliver brugt. Cookies og sociale medier plugins tillader os blandt andet at tilbyde dig den bedst mulige brugeroplevelse, at vise dig relevante budskaber og at indsamle statistiske oplysninger om vores hjemmeside. Ved at klikke på ”jeg er enig”, indikerer du, at du har læst alle oplysninger om vores brug af cookies og sociale medier plugins, og at du er utvetydigt enig i denne brug, som det er givet i vores Cookie Policy. For yderligere information om brugen af personlige data, se venligst vores policy om personlige data.