BRINGER HÅB OG HJÆLP
TSUNAMIEN I ASIEN

Da tsunamier hærgede kysterne i Sydøstasien og Indien i december 2004, var ødelæggelserne katastrofale.

MERE END

600

FRIVILLIGE

HJÆLPERE

rykkede ud

FOR AT HJÆLPE TSUNAMIOFRENE

Hele byer blev ødelagt, og øer forsvandt. 600 Frivillige Hjælpere fra 28 nationer rykkede omgående ud – fra lande så tæt på som Australien og så langt væk som Storbritannien, Skandinavien, USA og Latinamerika – for at bringe fysisk og åndelig hjælp til tsunamiofre og redningsarbejdere.

De Frivillige Hjælpere leverede en bred vifte af materialer og ydelser som beredskabsarbejderne og myndighederne havde mest brug for. De Frivillige Hjælpere blev indsat på hospitaler for at bistå overbelastede medicinske hold, og de hjalp over 300.000 personer. Sideløbende hermed uddannede de så mange mennesker som muligt i de Frivillige Hjælperes Teknologi, især assist‑er som er procedurer til at hjælpe andre med at overvinde følelsesmæssige kriser, stress eller traumer eller lindre smerter fra sygdom eller skader. Læger, sygeplejersker, muslimske religiøse ledere og buddhistiske munke var blandt de 50.000 der lærte disse procedurer, og som efterfølgende bragte hjælpen videre til titusindvis af andre.

Regionen fortsatte med at blive hærget af tyfoner, orkaner og cykloner, og de Frivillige Hjælpere vendte tilbage gang på gang for at yde hjælp til ofre og redningsarbejdere. I 2007 tog et hold tilbage til Indonesien for at yde støtte og nødhjælp til nødstedte i Jakarta og Sumatra hvor oversvømmelser havde efterladt titusindvis af mennesker hjemløse. Derudover mangedoblede de mængden af de tilgængelige hjælperessourcer ved at afholde workshops om de Frivillige Hjælperes Teknikker for tusindvis af enkeltpersoner og grupper.

“De Frivillige Hjælpere er en bemærkelsesværdig gruppe mennesker hvis formål virkelig er at hjælpe med at forbedre forholdene. Deres fokus ligger på organisation og koordination. Deres selvstændighed og evne til at lede alle hjælpeforanstaltninger er en uvurderlig ressource for vores land i denne tid. De samarbejder med regeringen og lokale ledere og hjælper med at koordinere den samlede nødhjælpsindsats. Deres første prioritet er fagfolkenes effektivitet. Dette er et yderst kvalificeret og dedikeret hold som er et enormt aktiv for vores land.” –⁠ Premierministerens kontor, Sri Lanka, december 2004