VERDENSOMSPÆNDENDE KATASTROFEHJÆLP

OMSORG I EN KATASTROFETID
JORDSKÆLVET OG TSUNAMIEN I JAPAN

Jordskælvet med en styrke på 9,0 der ramte Japan den 11. marts 2011 og udløste en tsunami i tre etagers højde som skyllede hele byer væk, var den mest ødelæggende naturkatastrofe i landets historie.

MERE END
1.500
SAMFUNDS-
LEDERE
– har –
modtaget
TRÆNING SOM
Frivillig Hjælper
I JAPAN

Katastrofen kostede 20.000 mennesker livet, 590.000 stod tilbage uden tag over hovedet, og 4,4 millioner hjem var uden strøm. Titusindvis af indbyggere blev evakueret i en radius af 50 kilometer omkring det beskadigede Fukushima-atomkraftværk.

Japanske Frivillige Hjælpere rykkede øjeblikkeligt ud for at hjælpe ofre og redningsarbejdere i den ramte region hvor de viste de overlevende hen til nødhjælpscentre og uddelte de tilgængelige forsyninger af mad, vand og medicin.

Uddannede og erfarne Scientology Frivillige Hjælpere samt redningsspecialister ankom fra hele verden og slog sig sammen med deres japanske kolleger for at yde katastrofehjælp i hele regionen. Blandt disse var 17 medlemmer af det mexicanske Los Topos-hold – yderst kompetente eftersøgnings- og redningsspecialister som også var uddannet i de Frivillige Hjælperes metoder. Der kom også hold af Frivillige Hjælpere fra Australien, Canada, Mexico, Taiwan, Spanien, Storbritannien og USA. I samarbejde med katastrofemyndighederne og andre frivillige organisationer oprettede og bemandede de nødhjælpscentre, indsamlede nødvendige varer, kørte forsyningslastbiler fra Tokyo og etablerede distributionslinjer for nødforsyninger.

I en by hvor ældre indbyggere var strandet i deres hjem på grund af oversvømmelser og ufremkommelige veje, organiserede de Frivillige Hjælpere en flåde af cykler lastet med forsyninger for at bringe livsvigtige fornødenheder ud.

De Frivillige Hjælpere ydede også åndelig hjælp i form af assist‑er til titusindvis af mennesker, hvilket lindrede den fysiske og følelsesmæssige smerte som jordskælvet og tsunamien havde forårsaget.

Sideløbende hermed uddannede de 1.500 frivillige fra andre hjælpeorganisationer, lokalgrupper og skoler i de Frivillige Hjælperes teknikker.

“Jeg vil gerne takke jer oprigtigt for jeres varme støtte til vores by, som i øjeblikket befinder sig i en svær situation. Det har været en stor opmuntring for borgerne og for personalet på rådhuset.” –⁠ Brev til de Frivillige Hjælpere fra borgmesteren i Soma City, Japan