World Literacy Crusade (WLC) er en græsrodsbevægelse for læsning og skrivning der blev grundlagt af en præst fra et socialt udsat bykvarter som reaktion på de civile uroligheder der rystede Los Angeles i 1992.
Da præsten så sammenhængen mellem analfabetisme, stoffer og kriminalitet, opfordrede han lokale ledere, forældre, unge og undervisere til at ændre forholdene i deres lokalområder. Han skabte alliancer mellem frivillige uddannede i Studieteknologi og organisationer der bekæmper stoffer og kriminalitet, og fik stort indpas i bandemiljøerne gennem læseundervisning.
I dag driver World Literacy Crusade programmer i skoler, lokale studiecentre og ungdomsfængsler. Det er vokset til en international bevægelse med frivillige fra steder så fjernt som Australien, Grækenland og Afrika der giver enkeltpersoner de grundlæggende redskaber til at blive læse- og skrivekyndige, ansvarlige, selvforsørgende og i stand til at få arbejde.
Efter at have gennemført læse- og skriveprogrammet besluttede 87 procent af de unge der var involveret i bander og stofmisbrug, at lægge deres tidligere livsstil bag sig og slå ind på en produktiv og etisk vej.
Forældre fortæller historien:
“Min søn klarer sig bedre i skolen. Hans læsefærdigheder er blevet bedre, og det samme gælder hans selvværd. Jeg er taknemmelig for programmet fordi han ser at andre elever også arbejder og forsøger at forbedre sig. Han kan godt lide at gå til programmet, og når han kommer hjem, fortæller han sin far og mig om alt det han laver, og hvad han har planer om at gøre. Tak.”
“World Literacy Crusade-programmet har styrket min søns selvværd og lært ham at sætte sig mål og opnå dem. Jeg har et bedre forhold til ham derhjemme. Kommunikationen mellem os er blevet bedre. Han er blevet ansvarlig for sine handlinger og forstår at vi holder af ham. Dette har givet ham lyst til at hjælpe andre børn med deres læsefærdigheder.”