Ud over en lang række lokalsamfundsbaserede studiegrupper der findes over hele verden, tilbyder Applied Scholastics’ Studieteknologi-centre og privatlærere i USA privatundervisning efter skoletid i 12 delstater inden for rammerne af Supplemental Education Services (SES)-programmet. På blot et år har Applied Scholastics’ SES-privatlærere leveret over 17,000 timers privatundervisning på 68 skoler i 36 skolekredse, og programmet er vokset støt siden dets start.
Applied Scholastics Achievement Program (ASAP) er et omfattende program til faglig udvikling der hjælper elever med faglige udfordringer til at opnå gode resultater. Programmet anvender værktøjerne fra Studieteknologien i en integreret tilgang der kortlægger den enkelte elevs færdighedsniveau og hjælper vedkommende videre derfra.
Hollywood Education and Literacy Project (H.E.L.P.) startede i 1997 med et enkelt center i Hollywood, Californien, og har udviklet sig til et verdensomspændende netværk. Privatlærere bliver grundigt uddannet i brugen af Studieteknologien, og H.E.L.P.’s studieforløb er præcist udformet til at bringe elever i alle aldre og med alle niveauer af engelskkundskaber op på højere læringsniveauer.
Som anerkendelse af dets succesfulde mentor- og privatundervisningsprogrammer har H.E.L.P.’s center i Hollywood modtaget økonomisk støtte fra delstaten Californiens Youth Mentoring Initiative, hvilket har gjort det muligt at gøre disse programmer gratis for unge og voksne i lokalsamfundet.
Frivillige dækker en lang række behov i mentor- og studiecentre. Elever får hjælp til lektier, voksne analfabeter lærer at læse, og unge der er droppet ud af skolen, kan opnå et eksamensbevis.
Applied Scholastics’ privatlærere har også aktivt og med succes undervist tusindvis af elever over hele verden i engelsk som andetsprog i de sidste 30 år. I byer overalt i USA, Europa og Asien er Applied Scholastics’ engelsk som andetsprog-programmer blevet implementeret i medborgerhuse, kirker, arbejdspladser, højere læreanstalter og især i uddannelsesprogrammer for lærere.