OM PROGRAMMET

APPLIED SCHOLASTICS’
TILKNYTTEDE SKOLER

Sammen med hundredvis af tilknyttede skoler og uddannelsesprogrammer over hele verden arbejder Applied Scholastics International på at forsyne verden med de effektive læringsredskaber, L. Ron Hubbard udviklede.

■ Delphi-programmet er en privat skolemodel med hovedsæde på Delphian School i Sheridan i Oregon, som har seks andre tilknyttede skoler i andre storbyer rundt om i USA. Alle Delphi-skoler har licens til at benytte Applied Scholastics’ uddannelsesmetode og materialer og arbejder efter en standardiseret undervisningsplan med standardiserede metoder i både undervisning og administration og i det omfattende uddannelsesprogram. Siden begyndelsen af Delphis undervisningsprogram i 1975 har man lagt vægt på anvendelse i verden uden for klasseværelset og haft det mål at hjælpe studerende i alle aldre med at ”give sig i kast med livet”.

■ Den første Applied Scholastics-skole i England – Greenfields School i Sussex – blev oprettet i 1981. Det er en dag- og kostskole, der ligger i et 4,5 ha stort skovområde i Ashdown Forest. Her underviser man elever fra børnehaveklasse til og med gymnasieniveau. Efter at have fået en grundig indføring i studieteknologi får eleverne en traditionel engelsk uddannelse. Ud over Greenfields er der åbnet mere end 60 studievejledningscentre over hele England og yderligere nogle stykker i Skotland.

■ Den første Applied Scholastics-skole i Danmark blev åbnet i 1985. I dag finder vi en række friskoler og undervisningsgrupper rundt om i landet, som dagligt hjælper hundreder af elever med at overvinde deres indlæringsproblemer ved hjælp af studieteknologi.

■ I Italien oprettede en gruppe lærere det første Applied Scholastics-skolecenter i 1978. Det er vokset til 19 grupper landet over – dvs. skoler, centre og vejledningsgrupper. I 2005 godkendte undervisningsministeriet et forsøg, hvor italienske lærere som en del af deres efteruddannelse tog et kursus i studieteknologi.

■ I tråd med tendensen inden for undervisning i det 21. århundrede leverer Applied Scholastics’ online akademi hjemmeundervisning fra børnehaveklasse til og med gymnasieniveau. Studerende dimitterer med viden om, hvordan man lærer, researcher og vurderer data. Applied Scholastics’ online-eksamensbeviser er anerkendt af universiteter rundt om i verden.

Delphi Akademi i Florida er en af de hundredvis af skoler over hele verden, der bruger L. Ron Hubbards studieteknologi.