GLOBAL OPLYSNING
VI FREMMER UNIVERSELLE MENNESKERETTIGHEDER

I en verden hvor folk konstant bombarderes med foruroligende nyhedshistorier om krænkelser af menneskerettighederne – lige fra dødbringende giftgasangreb til menneskehandel, fattigdom og hungersnød – er det de færreste der reelt kender deres rettigheder, og endnu færre ved hvordan de skal gøre brug af dem.

Ud fra en langvarig tradition for at kæmpe for frihed til alle forsøger Scientology Kirken og dens medlemmer at afhjælpe denne situation. Det gør de ved at finansiere et af verdens mest omfattende initiativer inden for menneskerettighedsundervisning og offentlig oplysning, United for Human Rights, samt organisationens program for unge, Youth for Human Rights.

Formålet for disse almennyttige organisationer, som er religiøst uafhængige, er todelt: For det første at undervise unge i deres umistelige rettigheder og derved øge bevidstheden markant inden for en enkelt generation. For det andet at anmode regeringer til at implementere og håndhæve bestemmelserne i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 – verdens vigtigste menneskerettighedsdokument – samt at gøre menneskerettighedsundervisning obligatorisk i skolerne.

United for Human Rights og Youth for Human Rights støtter en lang række aktiviteter og stiller undervisningsmaterialer til rådighed på 24 sprog som fremmer dette initiativ på alle niveauer i samfundet. Disse programmer bliver i vid udstrækning adopteret og anvendt på verdensplan af både skoler, trossamfund, borger- og lokalforeninger, menneskerettighedsorganisationer, politiet, militæret samt statslige myndigheder.

MENNESKERETTIGHEDER INTEGRERET I

MEXICO

Beskyttelsen som er forankret i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, er nu skrevet ind i den mexicanske forfatning, ratificeret af delstaterne og underskrevet af præsidenten.

Kampen for reformer på menneskerettighedsområdet i Mexico er en dybt alvorlig affære. Karteller der beskæftiger sig med narkotika- og menneskesmugling, står bag hele registret af menneskerettighedskrænkelser – herunder tvangsarbejde, kidnapning, tortur og drab.

Youth for Human Rights Mexico blev stiftet i 2004 af mexicanske Scientologister og andre der var fast besluttede på at skabe en radikal forandring i landets dystre menneskerettighedssituation. Organisationen lancerede sin bredspektrede “Hvad er Menneskerettigheder?”-kampagne gennem alle tænkelige folkelige kanaler – herunder rockkoncerter, maratonløb, underskriftsindsamlinger og hundredvis af seminarer på uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. De fik desuden vist deres public service-meddelelser på statsligt tv for millioner seere og uddelte i stor stil menneskerettighedshæfter med kendte mexicanske ansigter der var med til at skabe øget bevidsthed om emnet.

Udover selv at rulle programmet ud stillede YHR sin hjælp og sine materialer til rådighed for FN, statslige og føderale myndigheder, uddannelsesinstitutioner samt menneskerettighedsgrupper.

Den nationale menneskerettighedskommission brugte YHR’s materialer i mere end 300 seminarer med deltagelse af 15.000 teenagere. Derudover har materialerne fra Youth for Human Rights været et centralt element i det uddannelsesprogram om borgerlige frihedsrettigheder som Miljøministeriet sponsorerer.

I den mexicanske delstat Chiapas har Youth for Human Rights uddannet 1.000 elever og undervisere i samarbejde med Afdelingen for Familieudvikling. Sidenhen indarbejdede de lokale parlamentarikere den fulde ordlyd af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder i Chiapas’ forfatning, hvilket gjorde menneskerettighedsundervisning obligatorisk.

Kort efter bragte Youth for Human Rights og andre aktører emnet på dagsordenen i den mexicanske Nationalkongres. I et klima præget af øget bevidsthed er beskyttelsen af de rettigheder der er fastlagt i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder nu skrevet ind i landets forfatning. Denne milepæl markerede en renæssance for menneskerettighederne for de mexicanske borgere. Det har givet en længe ventet anerkendelse af at beskyttelsen af borgernes grundlæggende rettigheder er helt altafgørende for at opbygge og bevare en stærk, moderne og fri nation.

350
TUSIND
mexicanske
borgere
OPLYST OM
MENNESKE-
RETTIGHEDER

“Det er mig en ære at anerkende Youth for Human Rights Ecuador for deres værdifulde bidrag til undervisning i og udbredelse af menneskerettighederne i Ecuador, hvilket har været med til at fremme en national kultur præget af respekt for menneskerettigheder.” –⁠ Koordinerende minister for kulturarv, Ecuador

“Jeg ønsker at lykønske jer med produktionen af filmen ‘UNITED’. Den har den store kvalitet at den ikke blot henvender sig til unge, men også er skabt af unge som har forstået vigtigheden af at stå sammen i kampen mod racisme, diskrimination og intolerance. Vi ønsker ligeledes at lykønske alle der tager del i Youth for Human Rights International.” –⁠ Ministerrådgiver, Guatemalas permanente FN-mission

“Med dette vil jeg gerne anerkende jer for jeres altafgørende indsats for menneskerettighedsundervisning, i særdeleshed for at udbrede kendskabet til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Jeg kan ikke forestille mig en vigtigere indsats for freden – og for at styrke den gensidige respekt vi bør have for hinanden – end at gøre disse rettigheder kendte og anvendte i praksis. De unge som er en del af jeres organisation, fortjener al den hjælp og opmuntring det overhovedet er muligt at give dem i deres arbejde i hjemlandene. Til dem og de personer der hjælper med at organisere dem: Gid de må fortsætte og intensivere deres indsats, og gid denne indsats må bære den sødeste frugt overhovedet: fred mellem enkeltpersoner, mellem grupper og mellem nationer.” –⁠ Evaluationskontoret under FN’s Udviklingsprogram

FORENEDE NATIONER

DRIVER EN KAMPAGNE FOR MENNESKERETTIGHEDER FREMAD

197

Kampen for menneskerettigheder er ikke vundet definitivt noget sted på kloden. Selv i lande hvor retsstaten dominerer, eksisterer der fortsat et sammenstød mellem civilsamfundets kræfter og dem der vil benægte eller tilsidesætte de umistelige rettigheder. Men da der ligger en enorm styrke i at stå mange sammen i enighed, stiller United for Human Rights-oplysningskampagnen materialer og programmer til rådighed for organisationer i langt over 197 nationer og territorier som arbejder hen imod den fulde implementering af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Blandt disse lande er Sydafrika, Colombia, Japan, Storbritannien, Grækenland, Italien, Mexico og Taiwan – som på trods af deres forskelligheder er forenede om den fælles realitet at menneskerettigheder er en livsvigtig forudsætning for at bevare et frit samfund.

“Det er med stor stolthed at jeg bringer min opmuntring og støtte til medlemmerne af Youth for Human Rights International Leaders of Tomorrow Club. Ved at undervise unge over hele verden i vigtigheden af menneskerettigheder skaber I og jeres kolleger værdifulde fortalere for at fremme tolerance og fred. [...] Jeg anerkender jeres klub såvel som de unge i Scientology Kirken for at arbejde på at øge respekten for og værdigheden af alle mennesker i arbejdet for global tolerance og fred.” –⁠ Kontoret for international religionsfrihed, USA’s Udenrigsministerium