OPLYSNINGSINITIATIV
UNDERVISNING I MORAL MED RESULTATER

Over hele Amerika bruger undervisere på alle niveauer – fra grundskolen til universitetet – Vejen til Lykke til at give elever et moralsk kompas i en verden med skiftende og usikre værdier. Lærere og ledere melder om fald i mobning og anden form for vold når programmet bliver indført, samt en stigning i ansvarlighed, tillid og anstændighed.

“Efter vi brugte Vejen til Lykke med vores elever, var der ingen slagsmål, ingen vold og ingen problemer.”

“Vi tror på at dette er et livsforandrende program der kan vende det moralske forfald i vores samfund, lokalmiljø og land som helhed ved at give folk den oplysning der skal til for at opbygge en højere integritet. [...] Vi har set dette program som et værktøj der kan hjælpe med at reducere kriminalitet i vores land og gøre os til bedre mennesker med en lys fremtid. Vores kirke udviser fuld opbakning til denne kampagne, og medlemmerne af vores kirketeam er ivrige efter at begynde at rulle programmet ud i lokalsamfundene, skolerne og foreningerne.” – Præst, Apostles of Jesus Christ Church, Johannesburg, Sydafrika

12000
SKOLER
og
12000000
ELEVER
NÅET UD TIL
med
VEJEN TIL LYKKE

“Videoerne fra Vejen til Lykke gjorde et dybt indtryk på alle mine elever, og det samme gjaldt personalet. Det var et særligt vigtigt tidspunkt for os at have dette program da vi mistede en elev i en voldelig episode dagen før, og jeg føler at eleverne virkelig tog det til sig og lærte af det.” – Rektor på en high school, delstaten New York, USA

“Vejen til Lykke viser dig konsekvenserne af dine handlinger. Du forstår konsekvenserne af det du gør. Den lærer dig den gyldne regel. Jeg plejede at høre om den, men det her sætter tingene i perspektiv. Nu ved jeg hvad det betyder. Hvis folk bare ville lytte til denne bog, Vejen til Lykke – hvis den brede befolkning bare ville forstå den, tage den til sig og tænke over den – så ville verden være et helt andet sted.” – Tidligere bandemedlem og afgangselev fra et ungdomsprogram der bruger Vejen til Lykke, Los Angeles, USA

“Med støtte fra The Way to Happiness Foundation blev der uddelt mere end en million eksemplarer af Vejen til Lykke i Palæstina og Israel. Det gør en kæmpe forskel. Det kan spille en vigtig rolle i at genopbygge og forsone begge befolkninger. Ministeriets udvalg for uddannelsesforbedring har pålagt alle skolevejledere at undervise palæstinensiske børn ved hjælp af Vejen til Lykke.” – Viceminister for uddannelse (pensioneret), De Palæstinensiske Myndigheder

“Efter vi brugte Vejen til Lykke med vores elever, var der ingen slagsmål, ingen vold og ingen problemer – det stik modsatte af hvad der skete før.” – Skoleleder, Tel Aviv, Israel

145
MILLIONER
VEJEN TIL
LYKKE
hæfter
UDDELT

“Vi henviser ofte vores medarbejdere til bogen for at hjælpe dem med at løse personlige problemer. Ærlig talt er bogen en medvirkende faktor til vores succes.” – Ansvarlig for lederuddannelse, Californien, USA

“Vejen til Lykke er vigtig fordi den skaber rammerne for hvordan unge mennesker vil forme resten af deres liv. Der er tale om en retning i livet. Der er tale om en mulighed for at begynde at træffe beslutninger som kan styre ens fremtid. Vejen til Lykke er noget som enhver skoledirektør stræber efter.” –⁠ ⁠Skoledirektør, New York City, USA

“Det er virkelig en vejviser til at leve et lykkeligt og produktivt liv. De daglige udfordringer vi står overfor, kan ofte virke uoverskuelige. Men ærlighed og venlighed smitter. Når vi deler disse egenskaber, gør det vores verden til et bedre sted.” –⁠ ⁠Viceminister for den amerikanske hær, Washington, DC, USA

I områder med ustabilitet, uro, kriminalitet og vold ligger der ét element til grund for de synlige problemer: moralens forfald eller fravær. Derfor uddeles Vejen til Lykke – for at skabe et fælles moralkodeks som selv stridende parter kan blive enige om.

I lokalsamfund i Los Angeles, som længe har været plaget af vold, har rivaliserende bander forenet sig under banneret United in Peace hvor den rullende torden fra hundredvis af motorcykler bringer ét enkelt budskab: Vi kører for freden.

I Juarez i Mexico blev byen i 2010 rystet af 10 drab om dagen. Mindre end to år senere, efter at hver eneste husstand havde modtaget et eksemplar af Vejen til Lykke, faldt mordraten i byen med omkring 20 procent.

Fra Indien og Thailand til Venezuela og Guatemala er den dæmpende effekt af en bred uddeling blevet observeret gang på gang.

“Vores børn har brug for retningslinjer og gode eksempler så de kan lære at respektere andre og derved respektere sig selv.”

“USA har brug for støtte fra organisationer som The Way to Happiness Foundation til at opbygge stærkere familier, nabolag og lokalsamfund. Det glæder mig at jeres fokus ligger på vigtigheden af at fremme gode værdier. Vores børn har brug for retningslinjer og gode eksempler så de kan lære at respektere andre og derved respektere sig selv.” – Tidligere guvernør, delstaten Oklahoma, USA

“Siden de månedlige fredskørsler med United in Peace – som består af bil- og motorcykelklubber samt en række forskellige samfundsgrupper – begyndte at køre igennem lokalsamfund i Greater Los Angeles for at uddele Vejen til Lykke, har der efterfølgende været et mærkbart fald i kriminalitet i mange af de områder som disse fredskørsler har besøgt. Jeg anerkender og roser alle de personer og grupper der bidrager til United in Peace-bevægelsen, som har haft en positiv indvirkning på borgernes liv.” – Medlem af USA’s Kongres

I SAMARBEJDE MED DELHI-POLITIET

INDIEN

Rohit Sharma uddelte tusindvis af Vejen til Lykke-hæfter på skoler i Indien, hvilket skabte håb, forståelse og forandring i et udfordret miljø. Herefter indså den næstkommanderende for Delhi-politiets specialenhed til beskyttelse af kvinder og børn værdien af programmet. Han beordrede hæfter med specialfremstillede forsider for at sikre at modtagerne vidste at dette var deres hæfte da 10.000 eksemplarer blev delt ud af politibetjente. Sideløbende med et fald i kriminalitet kom der en anmodning fra den centrale ledelse om at uddanne 500 politibetjente i alle aspekter af programmet. Resultatet blev et tæt samarbejde hvorunder Delhi-politiet afholdt seminarer på skoler og uddelte hæfter hvor der står “Præsenteret af Delhi-politiet”.

“Vi samarbejder med Vejen til Lykke for at skabe et tryggere samfund med mindre vold.” – Politiet, New Delhi, Indien