MMK
RUNDT OM I VERDEN

Da man åbnede det nye museum Psykiatri: Dødens håndværk i MMK’s internationale hovedkontor, blev det starten på en kampagne, der rakte ud i hele verden, med det formål at få psykiatrien gjort ansvarlig for sine gerninger og få igangsat en oprydning i hele området. Udstillingens dokumentarfilm er nøglen i budskabet. Den kan ses mange steder og fås på dvd. Formålet er at øge offentlighedens bevidsthed om de overgreb, der finder sted inden for psykiatrien, og derved inspirere borgerne til at gribe ind.

MMK’s rejseudstillinger fremviser de barske realiteter om psykiatriske overgreb for mange tusinder hvert år. Resultatet – og det er en del af kampagnernes succes – er, at flere og flere melder sig under fanerne og bliver medlemmer af MMK.

MMK og dens korps af aktivister overalt i verden har taget ansvar for at få vedtaget love, der forbyder ufrivillig indlæggelse, brug af brutal chokbehandling og den udbredte tvangsmedicinering. Desuden er tusinder af psykiatere endt i fængsel og psykiatriske institutioner nedlagt, hvilket har reddet millioner af menneskers liv.