ELIZABETH, NEW JERSEY

FRA LOKALT STED TIL HISTORISK VARTEGN: SCIENTOLOGISTER INDVIDER DET HISTORISKE STED FOR DEN FØRSTE DIANETICS FOUNDATION

26. APRIL 2025

Stedet hvor forfatteren af Dianetics og grundlæggeren af Scientology L. Ron Hubbard grundlagde den første Foundation for 75 år siden, er nu genåbnet for verden – restaureret og indviet som et historisk Vartegn.

I en stille del af Elizabeth, New Jersey, ligger et beskedent treetagers hus – et hus der engang utvetydigt blev forbindelsen til en global opvågning.

Bare 25 kilometer fra New York City ligger dette restaurerede hus i kolonistil på Aberdeen Road 42, som nu træder ind i de fornemme rækker af L. Ron Hubbard (LRH) Vartegn rundt om i verden.

Idet serpentinerne fløj og snoren blev klippet, markerede øjeblikket indvielsen af Aberdeen Road 42 – hvor den første Dianetics Foundation blev grundlagt, og en bevægelse begyndte at vokse til globalt omfang.

På en forårseftermiddag hvor Scientologister, samfundsledere og restaureringsspecialister fejrede sammen, hyldede gæsterne ikke bare et historisk øjeblik. De tog faktisk de første skridt ind i de rum hvor Mr. Hubbard personligt underviste de første Dianetics auditorer, holdt de første Dianetics foredrag og grundlagde den første Dianetics Research Foundation.

“At være her, på dette historiske sted på L. Ron Hubbards opdagelsesrejse, er en ære og noget helt særligt,” sagde en af gæsterne.

Aberdeen Road 42, der nu er fuldstændigt restaureret til dets udseende i 1950, er mere end en bygning, det er den præcise hjørnesten hvor verden tog et første skridt, og en revolution i det menneskelige sind begyndte.

Med udgivelsen af Dianetics: Den Moderne Videnskab om Mental Sundhed den 9. maj 1950, var det der fandt sted inden for disse vægge, intet mindre end eksplosivt – da bogen satte rekord med 28 uger på New York Times bestsellerlisten. Næsten fra den ene dag til den anden begyndte folkemængder fra hele Amerika at ankomme uden invitation, ivrige efter at mødes og personligt lære fra forfatteren, om hvad der hurtigt blev den mest populære bog der nogensinde er blevet skrevet om det menneskelige sind.

Dette sted med universel indflydelse ligger nu som det engang gjorde – med de oprindelige møbler, klassiske krystaldørgreb, nypolerede trægulve med indlæg af mahogni med et keltisk mønster. Det er alt sammen blevet restaureret til tidligere storhed, inklusive det skrivebord hvor Mr. Hubbard engang skrev, samt pejsen som studerende samledes ved.

Remington-skrivemaskinen og SoundScriber-diktafonen som Mr. Hubbard brugte, er også udstillet – selv hans skattede Ford Deluxe “Woody” Wagon står parkeret udenfor.

Ceremonien blev ledet af Scientology Kirkens Konservator som førte tilsyn med den omhyggelige restaurering. “Dette sted blev epicentret for en bevægelse – en bevægelse der udsprang fra Dianetics, sindets første brugbare videnskab, ind i Scientology religionen, med Kirker og Missioner verden over,” sagde han. “Og fra i dag af kan I for første gang træde indenfor og stå lige dér hvor det hele begyndte!”

Passende nok, blot få dage før 75-årsjubilæet for udgivelsen af Dianetics, talte æresgæster der hædrede vartegnets Store Åbningsceremoni, om L. Ron Hubbards indvirkning, både lokalt og globalt.

Dagens første gæstetaler, fr. Jennifer Costa, formand og administrerende direktør for Handelskammeret i Greater Elizabeth, bød åbningen velkommen som en milepæl for byen. “Her i Elizabeth er vi stolte af et tema som vi mener siger det hele: ‘Det hele begynder her.’ Og det er så sandt. Elizabeth er en by med mange førstegangsforeteelser, fra den første hovedstad i delstaten New Jersey, til hjemstedet for vores første guvernør og endda den første ubåd. I dag står vi her foran dette betagende sted, endnu en førstegangsforeteelse som Elizabeth bærer med stolthed, som selve stedet hvor den første Dianetics Foundation blev skabt. Vi kan ikke vente med at byde jer allesammen velkommen til dette vartegn der tilhører os alle – for det er her jeres historie og vores historie mødes – lige her på Aberdeen Road 42.”

Mr. Thomas B. Connolly, der fungerede som historisk arkitekt på projektet, understregede vigtigheden af at bevare stedets oprindelige karakter. “Det var en drøm at arbejde med jeres hold for at restaurere dette vartegn. Jeres forpligtelse til kvalitet og autenticitet var tydelig fra den første dag. Og jeres mål var klart: at bringe stedet tilbage til præcis hvordan det var da Mr. Hubbard var her. Og blot som et enkelt eksempel, da vi fjernede den hvide aluminiumsbeklædning der havde beklædt facaden i årtier, afdækkede vi en overraskelse der havde ligget gemt i hundrede år: De oprindelige tagspåner af cedertræ var lige der hvor de havde været siden 1910.” Hr. Connolly tilføjede: “Og det er kun en af de utallige detaljer der bragte dette kulturarvssted til live igen, og som forvandlede det til det I ser i dag: kvarterets perle!”

Dr. Apostel Lemmew Samuel, Grundlægger af en evangelisk forsamling i New York City, har tilbragt en livstid i religiøs tjeneste – og talte om Vartegnets åndelige styrke. “Ligesom de første læsere der kørte hertil tilbage i 1950 for at lære fra Mr. L. Ron Hubbard selv, befinder jeg mig nu på det samme dørtrin, tiltrukket af den samme sandhed fra siderne i Dianetics,” sagde dr. Samuel. “Jeg er kun lige begyndt på Dianetics. Men jeg ved at jeg i mine hænder har en måde at hjælpe de folk jeg tjener – ægtepar i krise, unge der søger vejledning, enhver der forsøger at holde sammen på deres liv. Jeg kan hjælpe dem med at finde deres vej ud af sindets mørke og ind i lyset!”

Dr. Monica Sanchez, Kulturel Ambassadør for De Forenede Nationer og humanist, talte ikke kun om dette historiske steds arv, men om det varige aftryk L. Ron Hubbard efterlod på Menneskeheden. “Nogle gange tror vi at vi kender vejen, indtil livet sender os på en omvej – en uden vejskilte. Men Mr. Hubbards værker fortæller os at her er en anden vej. Her er den bedste vej. Det er derfor jeg kalder L. Ron Hubbard en GPS for Menneskeheden,” fortalte hun forsamlingen. “Hvis jeg havde været her på Aberdeen Road tilbage i 1950, ville jeg have fortalt ham: ‘Tag mig som din studerende!’ Jeg ville have følt mig privilegeret bare ved at lære ved hans side. Men takket være alt hvad han efterlod os, og jeres utrolige arbejde med at bevare det, kan vi alle være hans studerende.”

Kaptajn Steve Nagiewicz, Ansvarshavende Direktør emeritus fra den verdensberømte Explorers Club – hvor Mr. Hubbard var et ophøjet medlem og bar tre officielle flag – roste LRH’s arbejde som intet mindre end en dristig opdagelsesrejse. “Mr. Hubbard udforskede havene, han krydsede kontinenter, han satte kurs mod fjerne stjerner. Men det sidste grænseland han krydsede var det mest ukendte område af alle, en rejse ind i det menneskelige sind,” sagde han. “Han udforskede det ukendte, levede på kanten, tog steder hen ingen havde taget før … det kræver en urokkelig sindstilstand hvor der ikke er plads til fejl.” Hr. Nagiewicz tilføjede: “Det er mit håb at denne dag og dette vartegn altid vil minde os om at skubbe grænserne, nå længere, blive ved med at udforske. Og når fremtidens opdagelsesrejsende drager mod stjernerne, vil L. Ron Hubbard uden tvivl være sammen med dem i ånden.


Det historiske Aberdeen Road 42 har en søster i Bay Head, New Jersey, 80 kilometer væk, hvor LRH skrev Dianetics. Mr. Hubbard arbejdede ved begge steder i det samme tidsrum, i Bay Head én del af året og i Elizabeth den anden. Bay Head-ejendommen blev tidligere åbnet som et L. Ron Hubbard Vartegn i 2011 – Mr. Hubbards hundredårs fødselsdag.

Alt i alt er der syv sådanne Vartegn som nu er åbne på tre kontinenter rundt om i verden, herunder L. Ron Hubbards kulturarvssted ved foden af Camelback Mountain i Phoenix, Arizona – kendt som Scientologys fødested; den oprindelige Founding Church som Mr. Hubbard etablerede i Washington, DC; det oprindelige Hubbard Kommunikationskontor på Fitzroy Street i London, England; hans Linksfield Ridge-ejendom med udsigt over Johannesburg, Sydafrika; og hans hovedkvarter på Saint Hill i East Grinstead, England.

Hvert Vartegn tilbyder en bogstavelig og visuel historie om det arbejde og de fremskridt Mr. Hubbard opnåede i den periode han var på det bestemte sted. Hver af stederne har også et rum dedikeret til den større historie om Mr. Hubbards liv som global eventyrer og forsker – inklusive hans banebrydende arbejde her i Elizabeth, New Jersey. I sin helhed markerer vartegnene Mr. Hubbards progressive skridt mod grundlæggelsen af Dianetics og Scientology.

To yderligere Vartegn åbner til sommer – et i USA og et i det sydlige Afrika – som viderefører arven af steder såsom Aberdeen Road 42, en global hyldest der vil leve videre i mange generationer.