OM PROGRAMMET

SANDHEDEN OM STOFFER
OPLYSNINGSFILM

SANDHEDEN
OM
STOFFER
prisvindende
dokumentarfilm
 
TELLY AWARD
SILVER AWARD
AURORA AWARD
PLATINUM AWARD
COMMUNICATOR AWARD
AWARD OF DISTINCTION

Kernen i Sandheden om Stoffer-oplysningsprogrammet er en 110 minutter lang dokumentarfilm, Sandheden om stoffer: Rigtige mennesker, virkelige historier som sætter fokus på 12 af de mest almindeligt misbrugte stoffer.

Filmen præsenterer de rå fakta: hvad der gør stoffer til stoffer, hvad hver enkelt substans gør ved kroppen og sindet, og hvor et misbrug kan ende.

Det er en hårdtslående og kompromisløs oplysningsfilm fortalt af tidligere misbrugere – som selv overlevede en ødelæggende afhængighed. De taler i det direkte og ligefremme sprog der er programmets varemærke:

“Man prøver stoffer – og det er fuldstændig lige meget hvem man er. Det er ligegyldigt hvor godt et menneske man er, eller hvilke mål man har i livet. Stofferne kan tage det hele fra dig.” –‍⁠ Sara

“Mange gange prøver de at glorificere stoffer – de gør narkohandlere eller det at blive skæv til noget cool. Men det er kun på film. I virkeligheden er det en helt anden snak.” –⁠ Brian

“Der er altid en der siger: ‘Kom, lad os prøve det her’ til en fest, ‘vi skal bare have det sjovt i aften. Du ved, vi gør det bare i weekenden.’ Men sådan er det ikke. Det er ikke noget man bare gør i weekenden. Det starter så uskyldigt, og så ender det som et mareridt.” –‍⁠ Stacie

For unge mennesker der føler de har “hørt det hele før” og er skeptiske over for enhver form for skræmmekampagner, bringer disse vidnesbyrd dem ansigt til ansigt med stoffernes farer og virker som en effektiv afskrækkelse.

Dokumentarfilmens gennemslagskraft afspejles i tilbagemeldingerne fra en lang række fagfolk som har taget den til sig i deres eget forebyggelsesarbejde:

“De personlige beretninger er utrolig stærke. Det er noget som alle mine medarbejdere og elever skal se.” –⁠ Viceskoleleder på high school, New Jersey, USA

“Materialerne fra Sandheden om Stoffer er med til at bygge bro over den kløft som politifolk kan opleve når de taler med børn om stoffer. Videoerne og hæfterne er stærke og præsenteres på en måde der virkelig taler til dem.” –⁠ Politibetjent, Texas, USA

“Dette fængslende program blev implementeret med fantastiske resultater. Tak fordi I stiller dette materiale til rådighed. Den indvirkning det har haft på livet for dem der har gennemført programmet, vil vare hele livet.” –⁠ Uddannelsesleder, Kriminalforsorgen, Florida, USA

Sandheden om Stoffer-programmet er så populært og effektivt at det er blevet taget i brug af tusindvis af uddannelsesinstitutioner og hundredvis af organisationer samt statslige myndigheder på både kommunalt, regionalt og nationalt plan verden over.

For at gøre materialerne tilgængelige for undervisere, politifolk og forebyggelseskonsulenter som har mulighed for at afholde formel undervisning i et klasselokale eller i et læringsmiljø i lokalsamfundet, har Scientology Kirken sponsoreret produktionen af Sandheden om Stoffer-undervisningspakken.

EN KOMPLET UNDERVISNINGSPAKKE BESTÅENDE AF EN LÆRERVEJLEDNING, EN DOKUMENTARFILM, 14 HÆFTER OG 17 PSA’er

Undervisningspakken indeholder et stærkt og gennemslagskraftigt undervisningsforløb om stoffer til brug på skoler og i lokalsamfundet. Den indeholder den prisvindende dokumentarfilm Sandheden om stoffer: Rigtige mennesker, virkelige historier, PSA’er om de mest udbredte stoffer samt plakater og 24 hæftesæt fra Sandheden om Stoffer-hæfteserien.

Pakken indeholder:

■ Lærervejledningen med lektionsplaner til et helt semester, essays og hjemmeopgaver. Hver enkelt del er designet til at fremme elevernes deltagelse og er fleksibel nok til at passe ind i ethvert undervisningsforløb om stoffer i udskolingen, på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, universiteter eller i lokale undervisningsprogrammer.

■ Hæfteserien Sandheden om Stoffer: 24 sæt af hæfterne om de mest udbredte stoffer.

■ Public service-meddelelser “De sagde, De løj”: De 17 PSA’er som fungerer som introduktion til lektionerne.

■ Plakaterne “De sagde, De løj”: en plakat for hvert af de 11 stoffer. De kan bruges i undervisningen og er velegnede til at hænge op i klasselokaler, medborgerhuse og andre undervisningsmiljøer.

■ Dokumentarfilmen Sandheden om stoffer: Rigtige mennesker, virkelige historier med tidligere misbrugere der overlevede deres afhængighed og nu deler deres historie.

Takket være Scientology Kirkens sponsorering af programmet kan tusindvis af undervisere over hele verden modtage materialerne helt gratis.

Koordinatoren for en nigeriansk ungdomsorganisation beskrev programmets virkning således: “De fleste af de liv der bliver spildt på grund af stoffer, tilhører unge mennesker – dem der skal være fremtidens ledere. Kirken fortæller dem sandheden, for det er der stort set ingen andre der gør.”

MERE END
20
TUSIND
undervisnings-
KITS
UDDELT PÅ
ÉT
ÅR

En amerikansk embedsmand der arbejder med forebyggelse af stofmisbrug i Californien, udtalte: “Materialerne fra Sandheden om Stoffer fanger de unge. De er spændende, de er lavet til unge, og de er sjove at arbejde med. Og hvad der er allervigtigst: Jeg har selv set dem i brug, og jeg ved at de virker.”

Underviseren fra en islamisk lægeforening i Sydafrika fortalte om en elev der tog et eksemplar af Sandheden om Stoffer-dvd’en og sagde: “Jeg har en onkel der er på stoffer, og hvis jeg viser ham den her dvd, kan det være det hjælper ham.” Nogle dage efter vendte hun stolt tilbage: “Jeg fik faktisk min onkel af stofferne.”

Programdirektøren for en sherifs ungdomsfond i en amerikansk storby sagde til de Scientologister der arbejder som frivillige for Sandheden om Stoffer: “Hvis vi har brug for jeres hjælp til betjentene, så stiller I op. Hvis vi har brug for at I hjælper børnene eller leverer mere materiale, så stiller I op. Det er en fast og vedvarende indsats. Det er ikke bare en enkelt uge – det er 52 uger om året.”