HVORDAN STARTEDE SCIENTOLOGI?

L. Ron Hubbard begyndte sine studier af sindet og ånden i 1923, hvilket resulterede i et manuskript med titlen ”Excalibur” i 1938. Ordet Scientologi blev anvendt for første gang i dette værk, der aldrig blev udgivet. Det benævnte, hvad L. Ron Hubbard beskrev som ”studiet af at vide, hvordan man ved”. Han besluttede at undlade at udgive bogen og sagde: ”Excalibur indeholdt ikke nogen terapi af nogen art, det var ganske enkelt en redegørelse for den måde, hvorpå livet er sammensat.” Han tilføjede: ”Jeg besluttede at gå et skridt videre.”

At ”gå et skridt videre” resulterede i bogen Dianetik, et emne som blev indføjet i det meget bredere emne Scientologi for at tilvejebringe en form for ”terapi”, der let kunne benyttes af manden på gaden. Derfor skrev han i 1947 et manuskript, som detaljeret beskrev de centrale opdagelser i Dianetik. Selv om manuskriptet ikke blev udgivet dengang, cirkulerede det blandt venner og kolleger, som kopierede det og gav det videre til andre. (Dette arbejde blev til sidst udgivet i 1951 som Dianetik: Den oprindelige afhandling.)

Efterhånden som kopier af manuskriptet fortsatte med at cirkulere, begyndte Hubbard at modtage en strøm af breve med anmodning om yderligere oplysninger. Faktisk opdagede han snart, at han brugte al sin tid på at besvare breve og besluttede derfor at skrive en omfattende lærebog om emnet – Dianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed.

Den moderne videnskab om mental sundhed, som blev udgivet den 9. maj 1950, udløste en storm af folkelig entusiasme og røg omgående ind på New York Times’ bestsellerliste, hvor den holdt sig i 28 uger. Det blev den mest solgte bog om sindet, som nogensinde var blevet skrevet, og det er den stadig den dag i dag. Bogen indeholdt opdagelsen af det reaktive sind – den skjulte kilde til mareridt, overdreven angst, misfølelser og usikkerhed.

L. Ron Hubbard anså dog aldrig Dianetik for at være afslutningen på sin forskning, men snarere som et springbræt til opdagelsen og identificeringen af den så længe søgte men ikke fundne kilde til livet. Teknikkerne i Dianetik indeholdt nemlig metoder, hvormed de udøvende snart begyndte at opdage tidligere liv. Ved at presse forskningen og anvendelsen yderligere opnåede man til sidst den tilstand, der er kendt som eksteriorisering – hvilket demonstrerede, at ånden ganske rigtigt kunne adskilles fra kroppen og sindet: Scientologi religionen var født.

L. Ron Hubbard fortsatte derefter sin udforskning af Menneskets åndelige beskaffenhed og dokumenterede sine opdagelser i tusindvis af indspillede foredrag, artikler og bøger.

For at præsentere disse opdagelser rejste han bogstavelig talt Jorden rundt, hvilket medførte, at der blev åbnet Scientologi kirker på fire kontinenter – med hovedkvarter i tilknytning til hans hjem i det sydlige England.

I de følgende år fortsatte L. Ron Hubbard med at videreudvikle emnet til han gik bort i 1986.

Hans arv omfatter millioner af udgivne ord samt indspillede foredrag og film, og med over 250 millioner eksemplarer af hans bøger og foredrag i omløb har han været en inspirationskilde til en bevægelse, som spænder over alle kontinenter og kulturer.