Scientologi kirkens officielle hjemmeside: religion, tro, religiøs baggrund og filosofi, spirituel vækst

SCIENTOLOGI RELIGIONEN

Takket være videnskabelige og tekniske fremskridt gennem de sidste hundrede år er de fleste mennesker i dag materielt set rigere end deres forfædre. Men ud fra deres egne udsagn har forbedringen i kvaliteten af deres liv ikke fulgt den materielle fremgang.

Man kunne faktisk påstå, at vi mennesker engang var gladere og mere tilfredse. For nogle mennesker er materiel overflod en kilde til ængstelse og til den nagende frygt, at lykkes det ikke en eller anden at tage deres dyrekøbte anskaffelser fra dem, vil en alt for tidlig død nok gøre det i stedet. Andre mener, at døden er lettere at se i øjnene end et liv som samlebåndsslave, men det store flertal resignerer uden dramatik og lever et liv i stille fortvivlelse.

I dette nye årtusinde har de fleste reelt ikke styr på de faktorer, der styrer deres tilværelse. Men – for at udtrykke det simpelt – havde de haft en større forståelse af sig selv og andre, ville de være i stand til at forbedre deres levevilkår og opnå en gladere tilværelse.

Dette er således formålet med Scientologi: at gøre det muligt for mennesket at forbedre sit liv gennem forståelse.