Den officielle Scientologi kirke: Dianetik, L. Ron Hubbard, tidsspor, visuel hukommelse, mentale indtryksbilleder

TIDSSPORET

Den fortløbende registrering af mentale indtryksbilleder, som oplagres gennem en persons liv, kaldes tidssporet. Tidssporet er en meget nøjagtig registrering af en persons fortid.

Man kan i grove træk sammenligne det med en spillefilm, som har tre dimensioner – hvis filmen var tredimensional, indeholdt 57 perceptioner og på alle måder var i stand til at påvirke personen.

Sindet bruger disse billeder som grundlag for beslutninger, der fremmer overlevelse. Sindets grundlæggende motivation er altid overlevelse, selv om en opgave ikke lykkes for personen, eller hvor personen begår en fejl.

Men når dette er tilfældet, hvorfor er det så ikke alle de handlinger, sindet dikterer, der fører til bedre overlevelse?

Hvorfor oplever folk somme tider en uforklarlig frygt, hvorfor nærer de tvivl om deres egne evner eller går rundt med nogle negative følelser, som slet ikke passer til omstændighederne?

For at besvare disse spørgsmål er det nødvendigt at forstå sindets dele.