LOS ANGELES, CALIFORNIEN

Scientology bringer fred og skaber en civilisation: Scientology kirken siger farvel til et år med grænseløs vækst og resultater

Nytårsfesten fejrede en bølge af nye kirker og bød på et stort opbud af bedrifter inden for alle religionens virkefelter i de sidste 12 måneder.

Da tusinder af scientologer og deres gæster samledes i Shrine Auditorium i Los Angeles for at deltage i Scientologys nytårsfest, summede den fyldte sal med forventning og begejstring. Bag dem – endnu et rekordår der overgik alle forventninger. Forude – den kolossale fremmarch der vil sørge for, at det kommende år overgår alle de forgående.

”Uanset hvordan resten af verden ser på de sidste 12 måneder,” bekendtgjorde David Miscavige, der er Scientology religionens kirkelige leder, ”om det var svære tider, desperate tider, agurketid, afgangstid, lukketid, en pokkers tid, eller bedre held næste gang, så gør vi det på anden vis. Faktisk ville vi ikke spilde nogen tid på at finde ud af, hvad vismændene tænker om året der gik – fordi vi ved, at tiden altid er på vores side. Og hvis I stadig ikke ved, hvorfor 2016 gik så let og hurtigt, så skal I bare regne ud, hvordan vi pakkede ’uendelighed’ ind i 12 kalendermåneder og derved skabte et år som dette.”

David Miscavige præsenterede et overblik over det forgangne år, der i sig selv var en fortælling om ubegrænset ekspansion og resultater på tværs af hvert eneste af religionens virkefelter og i alle dens aktiviteter.

Og dermed indledte David Miscavige årets nytårsfest – et betagende overblik over år 2016, som blev fortalt gennem individuelle historier, der kom fra alle Scientologys verdenshjørner på tværs af 40.000 km.

Gennem hele præsentationen rullede stående bifald gennem Shrine Auditoriums store sal, og hver især understregede de et fremskridt for både Scientology og menneskeheden generelt.

Præsentationen, der var fyldt med faktiske videoklip fra Scientologys mange humanitære virkefelter, gav de fremmødte et begivenhedsmættet overblik over religionens forbløffende ekspansion. Ved arrangementet blev der også fortalt om de mange nye folk, der kommer ind i Scientologys kirker og drager nytte fra den åndelige teknologi, som Scientologys grundlægger L. Ron Hubbard (LRH) udviklede. For at illustrere dette var der mere end 10 gange flere scientologer, der i 2016 avancerede op ad religionens ”Broen til Fuldkommen Frihed” i forhold til foregående år.

Energien bag den vækst er etableringen af de mange nye ”ideelle” kirker – og som Miscavige understregede, var der flere historiske indvielser af imponerende nye kirker i 2016:

  • Den 2. april blev den første ideelle Scientology kirke i USA’s sydstater indviet i Atlanta, Georgia.
  • Den 28. maj blev dørene åbnet for Scientology Media Productions. Studiet, der står på en 2 hektar stor grund, er et teknologisk vidunder, hvorfra religionens budskab vil blive udbredt gennem tv- og radioudsendelser, internettet, sociale medier og alle andre medieplatforme.
  • Den 25. juni var der ferniseringen af to vartegn i Clearwater i Florida, USA, der udgør det administrative centrum for Scientologys internationale åndelige hovedkvarter.
  • Den 23. juli var den historiske åbning af en ideel kirke i Budapest en milesten for åndelig frihed i Ungarn.
  • Bare en uge senere, den 31. juli, blev en ideel kirke og et medborgercenter i Harlem lanceret – bydelen er det kulturelle centrum for de sorte i USA og er også hjem for en betragtelig spansktalende befolkning i det de kalder ”Spanish Harlem”.
  • Den 4. september fandt en historisk indvielse sted for det helt nye åndelige hovedkvarter og den ideelle Avancerede Organisation for Asien og Stillehavsområdet. Den ligger midt i en 370 hektar stor nationalpark i Sydney i Australien.
  • Og den 15. oktober blev snoren klippet på Scientologys kontor for nationale anliggender i Dublin med adresse på den kendte Merrion Square. Det har til huse i en imponerende georgiansk bygning, som er et permanent leveringscenter for de Scientology-støttede samfundsprogrammer på Den Grønne Ø.

Traditionen tro for Scientologys nytårsfest gav David Miscavige derefter en indsigt i, hvad der sker, når L. Ron Hubbards teknologier kommer i brug i samfundet:

  • Association for Better Living and Education (ABLE) – hvorunder ikke-religiøse og velgørende programmer gør brug af livsændrende strategier for at afhjælpe og udrydde stofmisbrug, analfabetisme og kriminalitet. I Latinamerika, hvor Narconons programmer til behandling af stofmisbrug og afhængighed ikke bare sørgede for uddannelsen af specialister overalt på kontinentet, men hvor Narconon også fik officiel sponsering og fuld statsstøtte for hver Narconon-studerende i staten Sonora i Mexico. I Oregon i USA, hvor L. Ron Hubbards gennembrud inden for læring resulterede i en genopblomstring af uddannelse i det nye århundrede, hvor eleverne på deres kundskabsprøver lå næsten 400 point over landsgennemsnittet. Og i det sydlige Los Angeles, hvor L. Ron Hubbards Vejen til lykke, som er en moralsk vejledning baseret på sund fornuft, blev uddelt af kirkens medlemmer og venner i den indre by og andre socialt udsatte kvarterer. Dette resulterede i en våbenhvile i bandekontrollerede områder og et 45 % fald i voldshandlinger.
  • World Institute of Scientology Enterprises (WISE) – Dette års opbud af historier bød på et ungarsk firma, der skaber lampedesigns og revolutionerede udformningen af lysekroner. Historien understregede, hvor effektiv L. Ron Hubbards administrative teknologi er. På samme måde er der Sveriges førende tagdækkerfirma, der i to år i træk er blevet udnævnt som Årets håndværkere i Sverige, og deres firma er blevet 30 gange større siden de begyndte. Og til sidst er der det italienske kokkeakademi, hvor 2.700 mesterkokke er blevet uddannet, som nu er ansat i 1.800 caféer, bistroer og restauranter – hvoraf flere er blevet tildelt Michelin-stjerner.
  • International Hubbard Ecclesiastical League of Pastors (I HELP) og Scientology Missions International (SMI) – Scientologys fortrop på menneskehedens vegne. Holdene fra SMI og I HELP, der blev præsenteret ved nytårsarrangementet, omfattede nogle scientologer fra Skt. Petersborg i Rusland, der bringer åndelig hjælp til folk i 11 tidszoner. I Slovakiet har Scientology kirkens mission i Levice hjulpet mere end 10.000 gennem deres landsdækkende Frivillig Hjælper-program og har afholdt mere end 4.000 oplysningsforedrag om stoffer, hvilket har resulteret i en halvering af narkomisbruget i nogle af de berørte områder. Til sidst er der Scientology kirkens ideelle South Coast-mission i Orange County i Californien, der åbnede sine døre i oktober og har oplevet femdoblet vækst.

Desuden blev et rekordstort antal field-medarbejdere (Power-FSM’er) fra 37 lande anerkendt. De kom alle op på scenen, hvor de blev hyldet for hver især at have hjulpet mere end 100 personer op ad Broen til Fuldkommen Frihed.

Til sidst præsenterede David Miscavige endnu en milepæl for religionen: afsløringen af den seneste ideelle organisation, Scientology kirken i San Diego. Det var den 55. ”ideelle” organisation og opfyldelsen af L. Ron Hubbards vision om en Scientology kirke, der til fulde afspejler hans teknologi.

I en meget passende opsummering af Scientologys nytår 2016 mindede David Miscavige alle de tilstedeværende om, at alle menneskehedens anliggender og bekymringer i disse omskiftelige tider uvægerligt også er scientologers anliggender.

”Som I måske eller måske ikke har bemærket, kæmper verden derude i modvind. Men uanset hvordan man ser på det nuværende politiske klima, er vi ikke politiske. Vi er scientologer – og vi står for det, som L. Ron Hubbard skrev i En Scientologs Kodeks og i vores kirkes trosbekendelse.

Derfor tror vi i denne kirke på menneskerettigheder. Vi tror på racelighed. Vi tror på frihed, evighed og menneskets værdighed.

Og disse ting er ikke noget, som kan debatteres politisk. Faktisk er disse ting ukrænkelige.

Så uanset hvilken vej historiens vinde vil blæse, er vores platform urokkelig:

Vi vil gå til verdens ende for at opnå vores mål – en verden uden vanvid, uden kriminelle og uden krig.

Og vi bakker urokkeligt op om alle mennesker, der arbejder på at skabe denne bedre verden.

For venlighed skabes kun gennem gensidig forståelse ...

Og det er gennem denne, at man opnår fred og ægte frihed.”

Sådan blev Scientologys nytår 2016 afsluttet ... Og i den samme ånd tager kirken hul på år 2017.