LOS ANGELES, CALIFORNIEN

VELKOMMEN TIL SCIENTOLOGY MEDIA PRODUCTIONS: DET IMPONERENDE KOMMUNIKATIONS-HOVEDKVARTER FOR RELIGION ÅBNER SINE DØRE FOR HELE VERDEN

28. MAJ 2016

Kirkens avancerede multi-platform i det fuldstændig genskabte og restaurerede spillefilms- og tv-studie blev søsat den 28. maj i Hollywood, hvor den leverede budskabet om virkelig hjælp – overalt.

45 meter over Sunset Boulevard i midten af et ekspansivt Hollywood står studiets kommunikationstårn udsmykket med dette symbol: transmissionsbølger der flankerer to trekanter og et stiliseret ”S”. Det ædle logo, der dristigt introducerer sig selv til verdens underholdnings- og kommunikations-hovedstad, betyder kun én ting.

David Miscavige, Bestyrelsesformanden for Religious Technology Center, bød velkommen til de mere end 10.000 scientologer, der var samlet for at fejre indvielsen af Scientology Media Productions – et nyt avanceret digitalt mediecenter, der leverer budskabet om virkelig hjælp overalt.

”Dette er vores ufordærvede kommunikationslinje til milliarder af mennesker,” sagde David Miscavige, religionens kirkelige leder, i en tale til mere end 10.000 scientologer og venner ved indvielsen af kirkens globale mediecenter. ”For som man siger, hvis du ikke skriver din egen historie, så vil andre gøre det for dig. Så nu vil vi skrive vores egen historie som ingen anden religion i historien. Og det vil alt sammen ske lige her fra Scientology Media Productions.”

Scientology Media Productions (SMP) er rustet til at udsende vigtige, gode, afgørende nyheder til verden. Nyheder der når ud på tv-skærmene; kendsgerninger og meninger der bliver udsendt i radioen, magasiner der kommer direkte fra de digitale trykkemaskiner samt information, der streames til computere, tablets og mobiltelefoner.

Ja, Scientology er i nyhederne – og det er godt nok et bevis for, at religionen er så interessant. Men nu ER Scientology Media Productions medierne.

Lørdag den 28. maj åbnede et historisk og helt og aldeles high-tech mediekompleks, SMP. Det er et fuldt integreret, digitalt medieproduktionscenter for tv, internet, magasiner og blade med en mission om at udnytte alle medier til at bringe reelle løsninger ud til hele verden.

”Så, du spørger, hvad denne dag handler om,” sagde David Miscavige. ”Det er en historie, L. Ron Hubbard gjorde til en del af Scientology – at dele den visdom, vi besidder, at hjælpe andre til at hjælpe sig selv. Og en del af jobbet er at ignorere hylene fra dem, der påstår, at Mennesket ikke kan forstås og ikke kan blive hjulpet. Vi ved nemlig, at det forholder sig anderledes. Vi ved, at Mennesket kan blive hjulpet. Og hvad mere er, så ved vi, hvordan man gør det.”

David Miscavige kommenterede, at for at udbrede religionens budskab, er det nødvendigt at skabe Scientologys egne medier. ”Det er det, vi har søgt at gøre,” sagde han. ”Og det er grunden til, at dette center er sidste led i et integreret system, der formidler vores globale Scientology kommunikationer.”

Scientology Media Productions vil blive nervecentret, der spreder kirkens budskab til hele verden, og en ressource for dens stadigt voksende antal Scientology kirker samt dens humanitære indsats og de sociale programmer, den støtter over hele verden.

Idet han henledte opmærksomheden på, at ”et gennemsnitligt ungt menneske tilbringer 10 timer om dagen på internettet, og nogen søger efter ’livets mening’ hvert femte sekund … eller efter ’åndelighed’ seks gange i sekundet,” sagde David Miscavige, at ”SMP vil udnytte ethvert socialt medie, man kan forestille sig for at tilbyde løsningen på disse spørgsmål.”

”Så for de 95 procent af verdens befolkning, der lytter til radio hver dag,” sagde David Miscavige, ”og den gennemsnitlige seer, der tilbringer ca. 40 timer foran sit tv hver uge, er den åbenlyse løsning, at vi har vores egen radiostation, vores egen tv-kanal, og vores eget sendeudstyr.”

Scientology Media Productions er et to hektar stort kompleks tæt ved krydset mellem Sunset Boulevard og Hollywood Boulevard. Studiet blev oprindeligt bygget i 1912 og omfatter lydstudier, kreative lokaler, produktionsområder til visuelle effekter, redigering, lydoptagelser og miksning, oversættelse til andre sprog og dubbing – alle aspekter af film-, radio- og online-produktion.

Desuden vil det redaktionelle hovedkvarter for tidsskriftet Frihed, der frembringer personlige historier og undersøgende journalistik med gennemslagskraft, befinder sig også på SMP. Frihed selv bliver udvidet til en global nyhedsorganisation, der omfatter trykte medier samt tv-, radio- og internet-platforme.

Det er det mest moderne og avancerede digitale mediecenter af sin art i verden. Scientologys verdensomspændende aktiviteter inklusive de humanitære og sociale kampagner såvel som nyheder om aktuelle begivenheder i verden, bliver lagt ind i Central Ingest, studiets internationale medieclearingcentral, og gjort tilgængelige gennem centerets tv- og radioudsendelser samt dets trykte publikationer. Det er alt sammen forbundet i dets kerne med 40 kilometer fiberoptisk kabel, der forbinder en klynge supercomputere, der har en samlet kapacitet på 3,2 millioner gigabytes, med information og medieplatforme, der distribueres til beskyttede (proprietære) databaser med henblik på øjeblikkelig oversættelse.

SMP er ikke blot et evolutionært fremskridt for religionen – det er en stor gave til lokalsamfundet. ”Vi åbner også vores døre for humanitære organisationer, velgørende organisationer og religioner af enhver trosretning i Los Angeles,” sagde David Miscavige. ”Vores faciliteter er åbne for alle mulige arrangementer, maratonudsendelser og religiøse programmer fra en hvilken som helst trosretning.”

Hædersbevisninger fra samfundsledere i Hollywood og City of Los Angeles understregede dette. Leron Gubler, formanden for Hollywoods handelskammer, bemærkede: ”Hvad, der sker her i dag, har stor betydning. Folk kigger på Hollywood, og folk bemærker, hvad Kirken gør. Og I anbringer ikke blot et ankerpunkt her. Men I giver enestående muligheder for at forfattere, instruktører og alle mulige kreative fagfolk kan trives i disse enestående omgivelser. Så lad os arbejde sammen om at bringe Hollywood til endnu større højder.”

Linda Dishman, formand for Los Angeles’ Fredningsnævn sagde, at hun var ”glad for, at I er arvtagere til dette historiske studie. Den kendsgerning, at dette sted fortsat vil blive brugt til medier og audiovisuel produktion, er særligt bemærkelsesværdigt. Jeg ved nemlig, at I har investeret markant i dets bevarelse. Og det gælder så meget desto mere, når man betragter det uhørte faktum, at jeres grundlægger begyndte sin karriere som manuskriptforfatter i Hollywood fra en adresse på netop dette sted.”

Arturo Sandoval, der er politikommissær i Los Angeles’ politi, erkendte, at Scientology kirken altid er der for at bidrage til bestræbelserne på at bekæmpe udbredelsen af stoffer og kriminalitet. ”Det er karakteristisk for kirken og dens medlemmer, at I giver noget og ikke beder ikke om at få noget tilbage. Med denne indvielse i dag opnår vi alle en evne til at komme ud med vigtige budskaber, der indeholder en sandhed, gennem alle mulige forskellige medier. Og kun på den måde kan vi garantere, at det går godt for vores børn.”

Den sidste gæstetaler var Kevin James, chef for Los Angeles’ film- og tv-kontor. ”Fra et perspektiv med fokus på byens og befolkningens sikkerhed beundrer jeg jeres engagement – I er sådan en fantastisk partner på græsrodsniveau. Jeg er også kommet til at beundre den professionalisme og villighed, der kendetegner jeres tilgang til jeres forhold til os, byen Los Angeles. I er parat til et virkeligt samarbejde med byen. Og det betyder virkelig noget. Men med dette nye studie, som vi fejrer i dag, vil jeg sige, at vi bringer vores partnerskab op til et helt nyt niveau.”

Kevin James tilføjede også: ”Jeg ved, at Scientology kirken ikke er en gruppe, der gør noget halvhjertet. Men, som en professionel filmelsker er der intet, som kunne have forberedt mig på alt dette. Og som leder og programvært i verdens underholdningshovedstad betyder det virkelig noget, når nogen kommer forbi og hæver standarden. Og jeg må sige, at vi var ikke overraskede over, at I gjorde det. Ikke desto mindre så fortalte jeg folkene nede på rådhuset: ’I er nødt til at komme og se det her.’ For Scientology kirken har gjort det igen.”

Da Kirken købte studiet fra den offentlige tv-station KCET, forpligtede den sig til helt og holdent at genoprette faciliteten som et stykke Hollywood-historie. Fra tagene med runde teglsten til de unikke murstensvægge og til et historisk teater med romersk-toscanske søjler, til garderober og mere til – det hele er blevet udsøgt istandsat. Meget af historien om studiet er udstillet med erindringer om film, der blev filmet eller produceret her, herunder Kidnappet, 55 dage i Peking, El Cid, Ariane og Stjålne kroppe.

Invitationen i 1937, der bad L. Ron Hubbard om at skrive manuskripter, blev sendt ud fra centerets adresse. LRH arbejdede med at skrive filmmanuskripter, blandt andet til den yderst succesfulde filmserie i 15 afsnit, The Secret of Treasure Island (Skatteøens hemmelighed). Et kontor på SMP, der omfatter den dørtærskel, som LRH krydsede, da han startede sit filmiske arbejde, indeholder en udstilling om hans formidable produktion i løbet af guldalderen for både populær skønlitteratur og spillefilm.


Indvielsen af Scientology Media Productions kommer samtidig med kirkens største ekspansionsbølge nogensinde – med Ideelle Organisationer, der bliver indviet over hele verden. Disse kirker giver ikke blot scientologer mulighed for at opnå større åndelig fremgang, de er lokale hovedkvarterer, der lancerer uddannelsesprogrammer for at øge bevidstheden om stoffer, overtrædelser af menneskerettighederne, overgreb i den psykiske sundheds navn og kriminalitet. De er også baser, hvorfra Scientology Frivillige Hjælpere strømmer ud i verden for at løfte hele områder med religionens teknologi og bringe hjælp til dem, der er blevet ramt af katastrofer. 50 Ideelle Orger er nu færdiggjort, det er planen at åbne et dusin flere i år, og der er 50 mere på startbanen.

I det sidste årti er kirken desuden gået i gang med større projekter for at sprede Scientologys budskab om hjælp og håb. 

Det startede med etableringen af Bridge Publications, verdens største helt digitale trykkeri, hvor man trykker i takt med efterspørgslen for at stille LRH materialer til rådighed hvor som helst, overalt og på et hvilket som helst sprog.

Derefter kom skabelsen af Scientologys Internationale Disseminerings- og Distributionscenter i Los Angeles, Kirkens banebrydende, 17.200 m², trykke- og distributionscenter.

Og alt sammen i tilgift til kirkens førsteklasses filmstudie på Golden Era Productions, hvor alle LRH’s Scientology uddannelsesfilm bliver produceret.

Til sidst kom Scientology Media Productions.

”Overvej alt, hvad vi har at byde på mht. reelle løsninger, virkelig sandhed og ubetinget hjælp. Og derefter bliver spørgsmålet: Hvordan får vi alle disse løsninger ud til alle, på hvert eneste sprog på Jorden?” sagde David Miscavige. ”Det svar lå selvfølgelig gemt i, hvad LRH gentog som den absolutte nødvendighed af at forlige sig med, hvad der er den rigtige størrelsesorden.”

”I det mindste at forestille sig den størrelsesorden, som i syv milliarder mennesker. Tja, i betragtning af hvad I har set indtil nu, og hvad I snart vil overvære, så tror jeg ikke, det er urimeligt at spørge: Kan I forestille jer det nu?

Hvorefter David Miscavige klippede den kraftige snor og åbnede Scientology Media Productions for hele verden.