Scientologi kirkens officielle hjemmeside: Narconon, rehabilitering fra alkohol- og stofmisbrug, behandlingsprogram for stofmisbrugere

NARCONON
ET INTERNATIONALT PROGRAM TIL REHABILITERING AF STOFMISBRUGERE, DER REDDER LIV

Verdensomspændende stofmisbrug har ført til, hvad der uomtvisteligt kan beskrives som en verden, der flyder i blod og menneskelig ulykke.

Som et svar på dette findes Narconon (som betyder ”ingen stoffer”) der er et program til rehabilitering af stofmisbrugere og forebyggende virksomhed, der blev grundlagt i 1966, og som er baseret på L. Ron Hubbards opdagelser.

Narconon-programmet behandler ikke alene den mentale og fysiske svækkelse, der er fremskyndet af stofmisbrug, men det tager også fat på alle grundene til, at en person i det hele taget begynder på stoffer.

Af denne grund er Narconons helbredelsesprocent ikke alene verdens højeste, men den er fire gange større end det internationale gennemsnit.

Men med et stofmisbrug, der nu ødelægger 200 millioner menneskeliv verden over, skal kampen for udryddelse af misbruget også omfatte forebyggelse. Med det formål udfører Narconons studerende og frivillige et af de mest effektive narko-oplysningsprogrammer i verden. Indtil nu har programmet forsynet mere end 17 millioner unge mennesker med kendsgerningerne om stofmisbrug.

Scientologer hjalp med støtte til oprettelsen af Narconon Arrowhead. Denne institution blev etableret i 2001 som et flagskib for Narconon-netværket. Den er beliggende midt i et skovområde på 87 hektar på bredden af Lake Eufaula i det sydøstlige Oklahoma. Ud over at være verdens største rehabiliteringshjem af sin art tjener Narconon Arrowhead også som et internationalt uddannelsescenter for narko-rehabiliteringsspecialister. Siden det åbnede sine døre, har det uddannet specialister fra 13 lande og 43 amerikanske stater.

I dag består det verdensomspændende Narconon-netværk til rehabilitering af stofmisbrugere og forebyggende virksomhed af mere end 180 centre og grupper spredt ud over 47 nationer, det dobbelte antal af for et årti siden.

Narconon