SAN FERNANDO VALLEY, CALIFORNIEN

NORDAMERIKAS STØRSTE SCIENTOLOGY KIRKE INDVIES I SAN FERNANDO VALLEY

MARTS 19 2017

Båndet daler fra en enorm ny Scientology kirke og indleder en episk ekspansionsperiode for religionen.

Læg kursen mod nord hen over højdedragene i Hollywood, kryds Mulholland Drive og se en dal strøet med swimmingpools, citrontræer, og som strækker sig, så langt øjet rækker. San Fernando Valley, som strækker sig over 670 km², er hjem til 1,8 millioner indbyggere, verdens mest prominente filmstudier og baggrundslandskaber vist i amerikanske film fra Casablanca til ET. Det er et paradoks typisk for nutidens samfund: lige ved siden af, dog alligevel en helt anden verden.

Men midt i alt dette, skinner et nyt lys udover regionens 44 byer og samfund – fra Burbank og Glendale, til Hidden Hills og Calabasas, til San Fernando og Universal City – den nye Scientology Kirke i Valley tjener alle hjørner i dalen.

David Miscavige, Bestyrelsesformanden for Religious Technology Center, stod i spidsen for den højstemte indvielsesceremoni søndag den 19. marts. Publikum rejste sig i rungende bifald efter bifald gennem hele hans indvielsestale.

”I dag indvier vi en Scientology kirke for denne drømmenes dal,” sagde David Miscavige, den kirkelige leder af Scientology religionen. ”Siden San Fernando Valley er mangfoldig, så er vores hjælp det også. Og derfor byder vi velkommen til dem fra de utallige kulturer, etniske grupper og af enhver økonomisk status. Og hvad det angår, er denne kirke en perfekt afspejling af Scientologys trosbekendelse: ’At alle mennesker blev skabt med samme rettigheder uanset race, farve eller tro. ... Og at menneskets sjæl har et menneskes rettigheder.’”

Kirken i Valley er en enorm tilføjelse til Scientologys ekspanderende univers af Ideelle kirker, hvoraf der nu er 19 blot i det vestlige USA og 57 internationalt. ”Ideel” er den standard, der blev sat af Scientologys grundlægger L. Ron Hubbard, således at hver kirke kunne være et perfekt udtryk for religionens principper og praksis.

Og så skete det, søndag den 19. marts kl. 13:00 samledes 5.000 scientologer for at se den største Ideelle Scientology kirke i Nordamerika komme til live. Det var en ceremoni, der var passende til størrelsen, omfanget og substansen i Valleys nye hjem, fra en blanding af klassisk filmmusik, der vækker minder fra filmens guldalder, til ”V for Valley”-sangen, der var skrevet og arrangeret specielt for denne anledning. De tusinder, der var til stede, rejste sig i jubel og gav et stort bifald til hver af de lidenskabelige dignitarer, der priste Kirkens større sociale indvirkning.

For Valley-menighedens vedkommende, strækker den indflydelse sig fra at hjælpe et migrantbarn med at slå bro over kløften i sin skolegang med studieteknologi til at få titusinder af lokale unge til at give et løfte om at blive stoffrie. Og således giver denne indvielse nu en permanent platform for Valleys humanitære arbejde.

Den nye kirke ligger ved siden af North Hollywoods travle vejkryds, hvor Burbank Boulevard og Lankershim Boulevard krydser med Tujunga Avenue, og ca. 60.000 biler kører forbi hver dag. Ejendommen omfatter 8.800 kvadratmeter på 1,6 hektar land, blot få blokke fra NoHo Arts District, og står klar til at engagere lokale folk fra hele regionen, der ønsker at gøre en forskel.

Dette engagement blev bragt frem i lyset af repræsentanter fra San Fernando Valley, der bød velkommen til Kirken: vicepolitichef Robert Green fra Los Angeles Politi, Valley-afdelingen, viceberedskabschef Trevor Richmond fra Los Angeles Brandvæsen, Valley-afdelingen, Nellie Barrientos, direktør for undervisningsprogrammer i Los Angeles, og biskop Franklin Harris, ledende medlem af præsterådet i Los Angeles County.

Vicepolitichef Green begyndte ved at påpege behovet for foredrag om oplysning om stoffer, vold i hjemmet og bande bevidsthed, og hvordan scientologer fra Valley har været altafgørende i at skabe sådanne initiativer sammen med præsteråd og politistationer i hele området.

”Sammen har vi nået udsatte børn og voksne med afgørende indgriben og uddannelse, før de bliver ofre eller mistænkte. Og nu har vi ændret kursen for over 25.000 liv i hele Valley.”

Han fremhævede også Kirkens eksempel i at forene en tværreligiøs kampagne i regionen. ”Lad os se det i øjnene: Uanset om du er jøde, katolik, kristen eller scientolog, så arbejder vi alle sammen for at skabe et bedre samfund og forbedre hinandens liv. Men kendsgerningen er, at Scientology Kirken har antaget en lederrolle blandt vores kirker. I har været afgørende i at forene en trosbaseret bevægelse, der tilbyder og støtter alternative løsninger. Og I har gjort det i samarbejde med alle Valleys politistationer. I skaber ikke kun offentlig tillid, men I sikrer også vores fremtid. Og det er, hvad jeg kalder: ’Levende tro.’”

Los Angeles Brandvæsen har haft glæden af et ti-års partnerskab med Scientologys Frivillige Hjælpere for katastrofeberedskab og katastrofehjælp. De har arbejdet sammen med Hollywoods og Valleys brandstationer i at holde små klasser for lokale beredskabsfrivillige og endda øvelser for store katastrofer.

”Jeg ved, at jeres læresætninger er baseret på en filosofi om at hjælpe andre, og det kan også ses i jeres katastrofeberedskab,” sagde viceberedskabschef Richmond. ”Som en ikke-statslig gruppe, er I specielt årvågne, når det kommer til katastrofeberedskab og håndtering af kriser. Samfundet kan stole på jer, og det betyder virkelig, virkelig meget. Faktisk er det jeres største aktiv.”

Viceberedskabschef Richmond nævnte også sin første oplevelse med at arbejde med Scientologys Frivillige Hjælpere ved jordskælvet i Northridge. ”I var der og tog jer af ofre og organiserede forsyningslinjer. I bragte livsvigtige forsyninger herunder mere end 40 vognlæs med mad og vand og ti tons forsyninger. Dag efter dag, uge efter uge, gennem mere end 10.000 frivillige timer, gav I jer selv til byen og til vores folk. Los Angeles takker derfor Scientology Kirken!”

De tilstedeværende dignitarer understregede betydningen af kirken i Valley som en uvurderlig partner i samfundet, der altid kan stoles på.

Med dette for øje, illustrerede Nellie Barrientos aftrykket, som L. Ron Hubbards studieteknologi har efterladt i hendes arbejde med migrerende familier. Los Angeles County har over 200.000 migrerende børn, og derfor har hun sammen med scientologer fra Valley hjulpet med at implementere studieredskaber for at give disse børn en ny chance.

”Med jeres Lær at lære, havde forældrene nu en måde til faktisk at hjælpe deres børn. Jeg husker en ung pige, som ikke klarede sig godt i skolen,” fortalte hun publikum. ”Efter kun fire ugers undervisning, var hun blandt de bedste i klassen. Det er umuligt at glemme hendes mors tårer, da hun så, hvordan dette enkle, kraftfulde redskab havde åbnet en ny verden med muligheder for hendes datter. Ja, igen og igen, vender I liv, der har været på vej til fiasko, til at have en lys og håbefuld fremtid.”

Scientology Kirken i Valley har også sponseret et julearrangement i de sidste syv år til børn af gæstearbejdere, og hun fortalte indvirkningen, sådan en oplevelse kan have på bare et enkelt liv. ”Jeg kan stadig huske en lille pige, hvis far var arbejdsløs. Jeg spurgte hende, hvad hun ønskede sig til jul, og hun sagde: ’I år er alt, hvad jeg ønsker mig, bønner og tortillaer.’ Hun vidste, at hendes forældre ikke havde råd til mere. Så da den lille pige så sine gaver fra jeres kirke, lyste hun hele lokalet op.”

Biskop Harris har arbejdet sammen med kirken i Valley og dens medlemmer for at uddele L. Ron Hubbards Vejen til lykke overalt på gaderne og vejene i sit samfund, endda fra prædikestolen i sin kirke. ”Denne bog er fuld af hverdagens mirakler,” sagde han. ”Og et levende bevis på det er: Siden jeg begyndte med Vejen til lykke, har vi ikke haft et eneste mord i vores samfund i mere end tre år.”

Men hvad der måske bedst sammenfattede dagens ånd, var biskopens følgende bemærkning: ”Verden i dag har brug for en seriøs genopstandelse. Og med hensyn til det, så sørger scientologer for den genoplivning i stor stil. I har besluttet jer for at: ’Vi vil gøre dette, indtil ’helvede fryser til’, og selv da vil vi fortsætte med at gøre det på isen.’”


Den nye kirke tilbyder alle besøgende en introduktion til Dianetics og Scientology, og det begynder med et informationscenter for publikum. Dets udstilling med over 500 film præsenterer anskuelserne og udøvelserne i Scientology religionen samt fortæller om grundlæggeren L. Ron Hubbards liv og arv.

Informationscentret omfatter også et væld af data om de mange humanitære programmer, Scientology støtter. Disse inkluderer et verdensomspændende menneskerettighedsinitiativ; et vidtrækkende narkouddannelses-, forebyggelses- og afvænningsprogram; et globalt netværk med læse- og indlæringscentre samt programmet med Scientologys Frivillige Hjælpere, der nu er den største uafhængige nødhjælpsgruppe på Jorden.

Den enorme kirkesal i Valleys nye Scientology kirke har plads til mere end 1.000 mennesker og er udformet til at holde Scientologys menighedsforsamlinger, herunder søndagssamlinger, bryllupper og navngivningsceremonier. Den vil også være vært for samfundsrelaterede arrangementer, hvor folk fra alle trosretninger er velkomne. Bygningen rummer desuden adskillige seminar- og kursuslokaler samt en hel fløj, der er afsat til Scientology auditering (åndelige vejledning).


Kirken i Valley er den seneste i en periode på 12 måneder med eksplosiv vækst for Scientology religionen. Den nationale Scientology kirke for New Zealand i Auckland åbnede sine døre i januar i år og flere er på vej, med planlagte åbninger ved kulturelle korsveje i Nordamerika, Europa, Storbritannien og Afrika.