MIAMI, FLORIDA, USA

EN MAGISK VELKOMST TIL MIAMIS NYE SCIENTOLOGY KIRKE

Den nye Scientology kirke i ”Den magiske by”, Miami, åbner sine døre for frihed og frivilligt arbejde i byens kulturelle centrum.

Miami er lige så meget en sindstilstand, som det er et sted. Byen ligger for eksempel omkring 370 km fra Havanna i Cuba. Men i dag er Miami smeltet sammen med den cubanske hovedstad som to sider af samme medalje. Miami er latinamerikansk, den er haitiansk, den er folk fra syden, den er helt igennem amerikansk, den er varm og svedig, og den er fuldstændigt fantastisk. Floridas kendteste visesanger, Jimmy Buffett, sang det følgende om Miami: ”Vi har en stil, vi har et udseende, vi har den der gammeldags elegance.”

Der er nu en ny glans lagt til denne elegance. På US Highway 1 samledes 2.000 scientologer og gæster lørdag den 29. april 2017 for at fejre åbningen af en Scientology kirke omgivet af den bohemeagtige atmosfære i Coconut Grove og den internationalt kendte luksusby Coral Gables.

David Miscavige giver sin indvielsestale til de mange deltagere ved indvielses­ceremonien, der blev afholdt lørdag den 29. april tæt på downtown i Miami.

For at fejre den nye Scientology kirke i Miami sagde David Miscavige, Bestyrelsesformanden for Religious Technology Center og den kirkelige leder af Scientology religionen, som del af sin tale:

”Havet har mange stemmer, mange ansigter og mange luner.
Men jo mere forskelligartede farvandene er, desto større er romantikken og eventyrene.
Så sejl videre, Mighty Miami.
Far vel, og held og lykke.
I har nu et majestætisk skib som sejler for hele menneskeheden under Scientologys flag!”

Det nye center er designet til ikke blot at bringe personer til videregående stadier af mental og åndelig frihed, men også som et humanistisk center at lancere programmer, der bekæmper stofmisbrug og analfabetisme, fremmer menneskerettighederne, og sender frivillige til krisezoner og katastrofeområder over hele verden.

Og mens kirken i Miami har ligheder med andre Scientology kirker, der står på begge Jordens halvkugler, så afspejler den tropiske beliggenhed i Florida USA’s sydstaters særlige karakter – på samme måde som de andre kirker repræsenterer deres kulturer uanset om de er i Sydney, Auckland, Kaohsiung, London, Rom, Bogotá, Mexico City, Tampa og de dusinvis andre byer, hvor religionen blomstrer.

Sent i april kom indvielsesfesten i gang med salsarytmer, mens Miamis sydøstlige brise sørgede for at gæsterne var tilpas afkølede – og det var bestemt en flot fest. Festlighederne sammensmeltede latinamerikansk musik og danserytmer med humanitære helte, og det hele var synkroniseret for at give tilbage til denne frihedens by efter dens mangeårige hjælp til os.

Miami er mange lysår væk fra år 1900, da den bare var en lille handelsstation med mindre end 2.000 indbyggere, der havde etableret sig i udkanten af Everglades’ sumpområder. Allerede i 1960 boede der omkring 935.000 mennesker i Miami, og i 2015 var antallet steget til 2,7 millioner indbyggere: Miami var blevet et internationalt finansielt og kulturelt hovedsæde for Latinamerika.

Hvad forårsagede dette? Kort sagt: Frihed.

Tidligt i januar 1959, begyndte en strøm af frihedssøgende flygtninge at rejse med Golfstrømmen til Miami – de brugte fiskebåde, robåde, tømmerflåder, hvad end der kunne flyde. Det var ikke kun det, at befolkningen i det sydlige Florida blev forøget, men byen forandrede sig både med hensyn til dens karakter og kultur.

En af de tidlige forposter, i det der nu er blevet den globalt accelererende ekspansion af Scientology, lå i Miami, og kirken åbnede først sine døre i ”Den magiske by” den 11. Marts i 1957. Den er nu vokset til denne imponerende moderne bygning på Miamis hovedstrøg – US Highway 1 (eller ”South Dixie Highway” som de lokale kalder den) hvor omkring 70.000 biler kører forbi hver dag. Den er syv etager høj og gulvarealet er på over 4.600 m². Ifølge Miamis alcalde – eller borgmester hvis man ikke helt behersker den tropiske jargon endnu – Tomás Regalado er den: ”Et holdepunkt i lokalsamfundet, der er i fuld gang med frivilligt hjælpearbejde.”

Kirken har igangsat adskillige humanitære initiativer for at modvirke kroniske og akutte sociale problemer, og dette nye hjem er et springbræt for hvert eneste af dens programmer. Sådanne aktiviteter omfatter blandt andet: Partnerskaber med andre kirker, med ungdomsgrupper, dommere og politi for at indføre oplysning og undervisning om narkotika til de unge. Alt i alt har programmet Stoffri Verden påvirket over 35.000 unge alene i Miamis omegn.

Regionen ser også mange menneske­rettig­heds­over­trædelser, og derfor har kirken kørt oplysningskampagner om menneskehandel og overgreb indenfor psykiatrien. Herved har de fået deres budskaber ud til 5 millioner mennesker gennem informationsvideoer på Miamis spanske tv-kanaler samt sin gæster i radioprogrammer i bedste sendetid.

At man sætter pris på dette, blev understreget af de mange fremtrædende personligheder, der deltog dignitarer i fejringen. Der var blandt andet Miamis borgmester, Tomás Regalado, fhv. kongresmedlem Lincoln Diaz-Balart, direktør for undervisningsprogrammer i Miami-Dade County Tamara Batalha og narkoforebyggende vejleder for byen Miami Eduardo Sabillon.

I sin velkomsttale hyldede borgmester Regalado indvielsen af kirken. ”For mig er Scientology kirken meget enkel,” fortalte han publikum. ”I lærer, I arbejder, I tænker positivt og I hjælper folk. På grund af det og af mange andre grunde passer I perfekt i vores by.”

Regalado forklarede også hvordan ”Miami er en indgang til den amerikanske drøm. Og I har nu åbnet dørene ved at forvandle en kold, steril bygning til et center fyldt med liv … Og jeres mange timer med frivilligt arbejde vil forandre liv, det er der ingen tvivl om. Så alt, hvad jeg beder om, er, at I giver os endnu flere af jeres timer. Ti tusind, tyve tusind – jeg vil tage, hvad jeg kan få. Det er hvad vi gerne vil have fra Scientology kirken.”

Forhenværende kongresmedlem Diaz-Balart talte om den gensidige lidenskab for at udbrede menneskerettighederne og give liv til den frihed, der var et tema for dagen: ”Jeg blev født i Cuba, og da jeg var fire år gammel, flygtede min familie fra kommunismen i Cuba til USA,” sagde han. ”Da jeg første gang mødte medlemmer fra jeres kirke ved en konference om menneskerettigheder i Washington D.C., vidste jeg, at jeg havde mødt nogle meget specielle mennesker. Senere da jeg tog hen for at tale med jeres menne­ske­rettig­heds­afdeling, sagde I ikke: ’Vi vil have at du hjælper os.’ I spurgte: ’Hvordan kan vi hjælpe?’”

Lincoln Diaz-Balart fortsatte: ”Jeres arbejde er ikke bare teoretisk. Det er virkeligt – vældig virkeligt.” Og jeg har hørt, fra dem der lider under undertrykkelse, at materialerne, som I distribuerer, er som ’frisk luft’. Ethvert menneske har et iboende behov for frihed. Vi har alle brug for frihed på samme måde, som vi har brug for luft til at kunne trække vejret. Og jeres kirke og programmer bidrager i høj grad til at puste frihed ind i folks liv.”

Direktør for undervisningsprogrammer i Miami-Dade County, Tamara Batalha, beskrev sig selv som en børnenes forkæmper. ”Da min datter var 10, var hun ikke i stand til at læse. Men når Gud lukker et vindue, åbner han en dør. Og den dør var til Scientology kirken!”

Tamara Batalhas datter blev indskrevet i Applied Scholastics-programmet, som er baseret på L. Ron Hubbards banebrydende studieredskaber. ”Og på bare tre måneder gik hun fra at klare sig på børnehaveklasseniveau til at læse og skrive som en 3.-klasseselev,” sagde hun. ”Hvad I udretter ved at bruge studieteknologien er et mirakel. Da mit eget barn var blevet reddet, begyndte jeg at spekulere over, hvor mange andre børn ude i verden ville kunne reddes fra analfabetisme.” Otte måneder senere åbnede hun en Applied Scholastics-skole i det sydlige Miami.

Oplysningsvejleder i byen Miami, Eduardo Sabillon, tog med sin familie fra sit hjemland, Honduras, da han var 12 år gammel, og de slog sig ned i Miami. Byen var dengang synonym med den internationale narkotikahandel. Eduardos lidenskab i livet var at udrydde stoffer.

”Min største udfordring var en mangel på ressourcer,” fortalte han gæsterne ved indvielsen. ”Da jeg fandt jeres læseplan for Stoffri Verden, var det som en Guds gave. Jeg begyndte at bruge programmet i Miami og lagde mærke til, hvordan det tiltalte de unge. Dets direkte måde at præsentere information på gør, at realiteterne ved stofmisbrug bliver kommunikeret uden omsvøb.

Og derfor blev budskabet spredt meget hurtigt. Snart virkede det som om, at alle ville have programmet indført – radio- og tv-stationer ringede ind for ikke at nævne kirker og ungdomsgrupper. De sagde alle sammen: ’Vi har brug for noget, der interesserer de unge.’ Det var sådan, vores stoffri bevægelse kom i gang.”

Sabillon understregede partnerskaber som et af de gennemgående temaer for dagen ved at tale om den nye Scientology kirke som et stabilt centrum, der vil hjælpe med til at skabe endnu større ændringer i samfundet. ”Vi har meget mere arbejde at gøre,” sagde han. ”Og derfor vil jeg gerne takke jer for denne nye Scientology kirke og denne fantastiske, nye kurs for Miami. For det er trods alt ikke hver dag, at en organisation som denne åbnes. Og det er grunden til, at jeg giver jer mit oprigtige løfte om, at vi alle vil gøre vores bedste for at få mest muligt ud af den.”


Miamis nye kirke har blandt andet et informationscenter, som er åbent for offentligheden på alle ugens dage. Det har omkring 500 film, der handler om kirkens grundlæggers liv og arv samt introducerer Scientologys anskuelser og udøvelser. Det præsenterer desuden størrelsen og omfanget af kirkens humanitære initiativer og samfundsprogrammer, som omfatter et verdensomspændende netværk af læse- og indlæringscentre, global narkooplysning – både forebyggelse og rehabilitering – en stadigt voksende indsats for menneskerettighederne og verdens største selvstændige nødhjælpsstyrke, Scientology Frivillig Hjælper-programmet.

Bygningen har også lokaler til en bred vifte af forskelligartet Scientology service inklusive aften- og weekend-seminarer om Dianetics og Scientology, der giver et overblik over grundlæggende principper og deres anvendelse i tilværelsen. En lang række Scientology kurser supplerer de introducerende seminarer for at forbedre ethvert aspekt af livet. Kirken har oven i købet en hel fløj forbeholdt auditering, der er Scientologys åndelige vejledning.

Kirkesalen i Miamis nye Scientology kirke er udformet til at være vært for alle slags sammenkomster, herunder søndagssamlinger, bryllupper og navngivningsceremonier. Det er også perfekt indrettet til åbent hus-arrangementer, samfundsbegivenheder, frokoster og banketter og folk fra alle trosretninger er velkomne.


Miamis historiske åbning er begyndelsen på en historisk sæson med ekspansion for Scientology, og samtidig afslutter den 12 måneders ustoppelig vækst. For nylig blev der indviet kirker i San Fernando Valley i Californien; Auckland i New Zealand; San Diego i Californien; Sydney i Australien; Harlem i New York; Budapest i Ungarn samt Atlanta i Georgia.

Fremtidige åbninger er planlagt i kulturelle centre i Nord- og Sydamerika, Europa, Storbritannien og Afrika.