Præsentationen af det kontinentale Narconon-center i England bebuder en helt ny æra med rehabilitering af stofmisbrugere

Håbet ankommer til det landlige East Sussex med åbningen af et dynamisk Narconon-center, som er beregnet til både at rehabilitere dem, der er afhængige af stoffer, og uddanne den næste generation af Narconon-specialister i rehabilitering, mens det hjælper England med at slippe af med den udbredte brug af stoffer. Åbningen blev muliggjort gennem generøse bidrag fra medlemmer af Den Internationale Forening af Scientologer.

Snoren blev klippet over til hurraråbene fra hundredvis af støtter, der var samlet i East Sussex lørdag den 5. september, da man indviede et nyt mønster-Narconon-center til rehabilitering af stofmisbrugere. Centret tilbyder effektive rammer til at hjælpe misbrugere med at frigøre sig fra afhængighedens greb og samtidig uddanne Narconon-medarbejdere fra hele England.

Støtter, dignitarer og gæster samledes med Narconon-medarbejdere for at åbne det nye Narconon United Kingdom Rehabilitation and Continental Training Centre på dets fire hektar i udkanten af byen Maynards Green.

 

De kendte medicinfri Narconon-metoder til rehabilitering af stofmisbrugere, der er baseret på forskning og værker af Scientologys grundlægger, L. Ron Hubbard, vil blive leveret i rolige omgivelser på næsten fire idylliske hektar nær byen Maynards Green. Det åbner i en spændende tid med ekspansion for Narconon-netværket rundt om i verden.

Formanden for Association for Better Living and Education International, ABLE, var til stede for at forestå indvielsen. ”Dette nye Narconon-center yder ikke bare rehabiliteringsservicer, men tjener også som mønstercenter for uddannelse af medarbejdere til kommende Narconon-centre i Storbritannien,” sagde hun. ”Hundreder af millioner af menneskers liv er påvirket af ulovlige stoffer, og mange dør alt for tidligt. Sammen kan vi gøre noget ved at ændre stofmisbrugets onder og gøre Storbritannien kendt verden over som bannerfører for et stoffrit samfund.”

Ansvarshavende direktør for Narconon i England, Sheila MacLean, opsummerede betydningen af dagen, da hun bemærkede: ”I dette nye, imponerende center har vi de perfekte omgivelser til både rehabilitering og uddannelse af professionelle, som søger at implementere dette effektive program i deres lokalsamfund. Nu er det vores ansvar at bruge det til gavn for samfundet. Og det vil vi gøre.”

Det valgte tidspunkt for åbningen af dette Narconon-center er specielt heldigt i denne tid, hvor problemet med narkomani er så presserende og akut i England.

”Resultaterne af en landsdækkende rundspørge i 2014 er rystende,” sagde borgmesteren fra East Grinstead, Dick Sweatman, til de forsamlede ved indvielsen. ”Over tre millioner mennesker tager ulovlige stoffer i dette land i dag. Og hvis I tror, det kun er et problem hos de underprivilegerede i de indre byområder, så er 40 procent af misbrugerne at finde i de højere samfundslag. Der er over en million misbrugere i dette land lige nu. Det er af epidemiske proportioner.”

Sweatman tilføjede, at han påskønner, at Narconon-programmet er ”omfattende og dækker alle de nødvendige aspekter, der skal til for at hjælpe en person tilbage på ret køl og lære ham redskaberne til at forblive på ret køl og få succes. Det er ikke bare et center til rehabilitering af stofmisbrugere, som leverer et meget effektivt program; det er også et uddannelsescenter til at mobilisere Narconon-specialister til at tackle problemet med stoffer.”

Dr. Basant K. Puri, professor i medicin ved Hammersmith Hospital og Imperial College London, som er leder af Lipid Neuroscience Group in the Imaging Sciences Department of the Faculty of Medicine, henvendte sig også til gæsterne. Dr. Puri udtrykte stor ros til Narconons medicinfri tilgang til rehabilitering af stofmisbrugere.

”Min erfaring og min egen forskning har opdaget, at en holistisk og naturlig tilgang er vejen frem,” sagde dr. Puri, ”og at det at give misbrugeren erstatningsstoffer eller endda yderligere vanedannende stoffer ganske enkelt frembringer mere stofmisbrug. Jeg må sige, at Hubbard var en mand, der var forud for sin tid.”

Sognerådsmedlem for Heathfield and Waldron sogn, Steven Taylor, bød Narconon velkommen i det nye hjem på sognets vegne. ”Vi er virkelig glade for at have jer her,” sagde han. ”Vi ønsker Narconon, dets ansatte og studerende al mulig succes i fremtiden.”

Den afsluttende taler var Diana Coad fra National Drug Prevention Council. ”Jeg kan oprigtigt sige, at Narconons succesrate er uovertruffen,” understregede hun. ”Jeg har set så mange mennesker forlade behandlingsprogrammer for alkohol- og stofmisbrug og gå lige gennem svingdøren tilbage til deres tidligere liv med stofmisbrug. Men hovedparten af dem, der færdiggør Narconon-programmet, fortsætter med at leve et stabilt, etisk, produktivt, stoffrit liv år efter år.

Jeg ville meget gerne have mødt Hubbard, da han klart var et yderst fascinerende menneske, en visionær person samt en leder og fornyer – og dette program har så stor succes netop på grund af hans opdagelser.”

Efter åbningsceremonien og indvielsen og mens gæsterne strømmede ind for at se centret og lære mere om programmet, sagde Diana Coad: ”Jeg kan ikke beskrive, hvor stolt og glad jeg er over at have deltaget i dag. Hele åbningen var utroligt spændende – centret vil hjælpe så mange mennesker! Dette er begyndelsen på vores kamp imod stoffer, vores angreb på disse farlige toksiner, og det vil være en krig, vi vil vinde.”

En gæst fra London lovede at ”reklamere for jeres program, der ikke bruger medicin, til enhver, jeg taler med om det. Det er virkelig måden at gøre det på, og selv de (britiske) myndigheder erkender det. Faktisk er det utroligt, at jeres program reklamerer for det, og jeg synes, at verden skal vide det!”

Efter eventen tilføjede dr. Puri: ”Jeg synes, det er virkelig vigtigt at uddanne forskellige mennesker og vise dem, at der er en ikke-farmaceutisk mulighed for behandling af afvænningspatienter.”

En anden gæst var bevæget og konkluderede: ”Gennem åbningen af dette nye center kan jeg se, hvordan narkomani vil blive effektivt behandlet. Jeg har en veninde, hvis søn er narkoman; jeg vil fortælle hende om centret og bede hende om at bringe ham her.”

_________________

I næsten 50 år har Narconon reddet utallige mennesker, der ellers blev betragtet som fortabte på grund af deres stof- og alkoholmisbrug. Deres mission er at stille en effektiv mulighed til rådighed, som kan rehabilitere misbrugere, og at hjælpe samfundet med at gøre en ende på den plage, stoffer udgør i verden.

Narconon tiltaler deltagere i programmet som ”studerende” snarere end ”misbrugere” eller ”ofre,” og deres eneste formål er at give folk redskaber til at leve et stoffrit liv. Alle detaljer er taget i betragtning for at kunne give de studerende den stabilitet og tryghed, de har brug for, så de kan frigøre sig fra afhængighed og genopbygge deres liv uden rusmidler.

Narconon-programmet starter med en medicinfri abstinensfase, der er lavet for at hjælpe personen med at komme af stoffer så hurtigt og så behageligt som muligt. Det efterfølges af en specifik metode til udrensning, der går ud på at hjælpe stofmisbrugere med at fjerne de stofrester, der stadig sidder i kroppen, og som skaber trangen, samtidig med at kroppen bliver hjulpet ved hjælp af kosttilskud. Det sidste element i programmet er en række kurser i livsfærdigheder, der giver de studerende de nødvendige redskaber til at forblive stoffri gennem hele deres levetid.

Der er lavet 23 instruktionsfilm på 29 dialekter og sprog, som præsenterer de forskellige dele af Narconon-programmet. De fremvises audiovisuelt for at overkomme eventuelle indlæringsvanskeligheder og hjælpe på forståelsen.

_________________

Åbningen af dette nye supermoderne Narconon-center i England blev muliggjort gennem generøse bidrag fra medlemmer af Den Internationale Forening af Scientologer. Det er det andet i en række af mønster-Narconons, der åbner i løbet af de kommende uger. Det kontinentale Narconon Europa-center, der ligger i Nordsjælland ved Arresø, blev også indviet den 5. september. Narconon Latinamerika, der ligger i Mexico og servicerer 21 latinamerikanske lande, er det næste, der vil åbne, efterfulgt af et Narconon-center på toppen af bjergene ved Ojai i det sydlige Californien, som er specielt beregnet til at hjælpe kunstnere og samfundsledere med at komme ud af misbruget.

Der drives i dag Narconon-centre i omkring 23 lande på seks kontinenter. For yderligere information kan du gå ind på narconon.org.