Golden Era Productions – en religion i det 21. århundrede i multimediernes tidsalder

DET 21. ÅRHUNDREDES RELIGION
I MULTIMEDIERNES TIDSALDER

Scientologi er i sandhed en religion for det 21. århundrede og bruger således det nye årtusindes teknologi til at udføre sin religions mission. Med henblik herpå bevægede kirken sig ind i multimedie-alderen med etablering af top-moderne film- og lydanlæg ved Golden Era Productions. Stedet er en 200 hektar stor grund i det sydlige Californien, og det er her, vi har det verdensomspændende dissemineringscenter for hele Scientologi religionen, der er ansvarligt for produktionen af alle kirkens film, videoer, tv- og internet-annoncer, websider, hjemmesider og internationale events.

Det er her medarbejderne i Golden Era Productions producerer audiovisuelle informations- og undervisningsmaterialer til brug i Scientologi kirkerne samt film og public service-meddelelser om sociale aktiviteter og humanitære initiativer, som kirken sponserer.

Omdrejningspunktet for Golden Era Productions er filmstudiet på 7.500 m². Det vigtigste lydstudie er over 3 etager højt og et indvendigt areal, der svarer til to fodboldbaner.

Den endelige produktion af de religiøse, audiovisuelle materialer, der bliver filmet på Golden Era Productions, udføres med avanceret produktionsudstyr, som omfatter seks fuldt ud digitale redigerings-studier, og når det gælder om at lave digitale effekter, har Golden Eras special effects-afdeling mere end 500 computere med en samlet computerkraft på 6.360 milliarder beregninger i sekundet.

Desuden bliver musikken til alle religiøse film og videoer produceret og mikset i Golden Eras egne lydstudier. Lyd-afdelingens faciliteter blev designet til at imødekomme ethvert produktionskrav: fra en 84-spors studiebåndoptager, der er stor nok til at klare et symfoniorkester, til et mikser-studie med en 112-spors 5.1 surround sound som i en biograf.

Golden Era Productions er ligeledes ansvarlige for produktionen af alle L. Ron Hubbards indspillede foredrag om Dianetik og Scientologi. Forelæsnings-studierne har unikke ekko-kamre, der anvendes ved restaurering og reproduktion af L. Ron Hubbards optagelser, og de er bygget specielt efter Golden Eras anvisninger.

Desuden er en hel bygning helliget optagelse af oversatte skrifter og andre religiøse materialer. Det foregår i en række digitale studier, som fungerer 24 timer i døgnet. Det er her, fremmedsprogede oplæsere indspiller Hubbards oversatte foredrag om Dianetik og Scientologi på 15 sprog.

Avanceret filmrestaurering og -bevaring

I det sidste årti er filmede foredrag og et eksklusivt filmet interview med L. Ron Hubbard blevet restaureret og udgivet. De første, der blev restaureret, var filmene fra Clearing-kongressen, en serie på seks foredrag, der blev leveret i Washington, D.C., i 1958. Den næste udgivelse, der fandt sted i 2006, var det eneste filmede interview, der eksisterer med L. Ron Hubbard, En introduktion til Scientologi, optaget i Rhodesia (nu Zimbabwe) i 1966. Den sidste restaurering, der blev færdiggjort og udgivet i 2008, var filmen Klassifikation og gradering, der blev optaget i Scientologis hovedkvarter i Sussex, England i 1965.

Den tilstand, disse film var i, var blevet betydeligt forværret i løbet af de efterfølgende år. Projektet til fuldt ud at genoprette og bevare dem blev indledt af David Miscavige og blev udført af et hold på 70 mand i Golden Era Productions’ filmlaboratorier. Alt i alt er over 620.000 billeder med de originale negativer blevet digitalt scannet, renset grundigt i hånden og fuldt restaureret. Resultatet: Scientologer og den brede befolkning kan nu og til evig tid selv opleve disse skelsættende foredragsrækker og det eksklusive L. Ron Hubbard interview.