Ny Scientoligi kirke i Enstjerne-staten

NY SCIENTOLOGI KIRKE I ENSTJERNE-STATEN

Scientologi Kirken Dallas, der ligger i Irving i hjertet af byområdet Dallas-Fort Worth, åbnede dørene den 11. april 2009. David Miscaviges tilstedeværelse understregede dagens vigtighed.

David Miscavige, Scientologi religionens kirkelige leder, stod for indvielsen af Scientologi Kirken Dallas, hvor han sagde, at Texas’ drømme om åndelig frihed, ville blive virkeliggjort.

Scientologi Kirken Dallas blev formelt budt velkommen til byen Irving af borgmester Herbert Gears. Den næste på podiet var Teddie Story, administrerende direktør for et almennyttigt socialforsorgskontor, Irving Cares. Hun blev efterfulgt af pastor James McLaughlin, formand for Den Nationale Kongres for Interreligiøs Alliance mod Misbrug. Til sidst kom Shirley Dobson med en officiel velkomsterklæring til kirken på vegne af Repræsentanternes Hus i staten Texas.

Herefter indtog David Miscavige scenen for at sætte dagen i en endnu større historisk sammenhæng:

”Faktum er, at alt det, vi har udrettet i vores første år, var drømmen om, at vi en dag kunne ekspandere i en sådan grad, at vores organisationer ville stige op til selve teknologiens niveau, at de ville repræsentere det, der står i L. Ron Hubbards teknologi og policy. Se, det mål er nu inden for vores rækkevidde. Fremdriften gør, at vi nærmer os en fremtid, der er mere glorværdig, end vi nogen sinde har forestillet os.

Da Texas er kendt for at drømme om storhed og har selvstændighed som en bærende kraft, opfordrer vi nu staten til at lade disse drømme gå i opfyldelse med fuldkommen åndelig frihed. Derfor giver vi i dag staten vor nye kirke, som vi tilbyder som dens hjem, og som samtidig er et løfte om udødelighed.”

Og da båndene faldt, gik scientologer og venner, gamle som nye, ind i Scientologis nye hjem i Texas.

Repræsentanternes Hus i Texas fejrer Dallas’ nye kirke

En resolution fra Repræsentanternes Hus i Texas blev præsenteret på vegne af delstatsrepræsentanten Linda Harper-Brown af hendes personlige udsending Shirley Dobson, som bød kirken velkommen: ”Hermed besluttes det, at Repræsentanternes Hus for Texas’ 81. lovgivende forsamling fejrer indvielsen af Scientologi kirkens nye hjem i Dallas og lykønsker dens medarbejdere og medlemmer med deres enestående bedrift – etableringen af denne nye kirke – idet vi udtrykker vores varmeste ønsker for fremtiden.”