USA’s musikby ønsker vores Scientologi Kirke og Celebrity Center velkommen

USA’S MUSIKBY ØNSKER VORES SCIENTOLOGI KIRKE OG CELEBRITY CENTER VELKOMMEN

Ved åbningen af den nye Scientologi Kirke og Celebrity Center Nashville, den 25. april 2009, blot halvanden kilometer fra ”Musikgaden,” mødtes scientologer fra hele regionen. Til stede var også mange lokale honoratiores, beboere og Hollywood-berømtheder. Blandt deltagerne sås Grammy-vinderen, komponisten og musikeren Mark Isham og skuespillerne Anne Archer og Jenna Elfman.

David Miscavige stod for at klippe snoren over og fik følgeskab af kirkens ledere og særlige gæster, da han åbnede dørene for alle til Nashvilles Scientologi kirke og Celebrity Center.
Da David Miscavige indviede den nye kirke talte han om den bredere betydning af en Scientologi kirke i hjertet af USA’s musikby:

”Den nye Ideelle Org og Celebrity Center signalerer noget stort for morgendagen. Og når man kombinerer det med vores evne til at genoprette den enkeltes iboende kreativitet, vores evne til at genopvække drømme og genskabe styrken til at opnå disse drømme, så bliver vi nu i stand til at gøre det, som L. Ron Hubbard har sagt om kunstneren som den, der skaber den skønhed og herlighed, kulturer er afhængige af.

Og det er både, hvad denne nye kirke repræsenterer, og hvorfor vi er kommet til Nashville. Og mens Nashville er kendt som hjertet og sjælen i amerikansk musik, så lad byen nu realisere sin skæbne og skrive en sang, der vil opmuntre hvert eneste menneske.”

Med disse ord blev snoren klippet, og den nye kirke i USA’s musikby blev åbnet for alle, så alle kunne begynde at skrive den nye sang.