MADRID, SPANIEN

DEN NATIONALE KIRKE I SPANIENS KULTURELLE HJERTE

18. SEPTEMBER 2004

I september 2004 åbnede den nationale Scientology kirke i hjertet af Madrid i overværelse af 6.000 mennesker, der var samlet for at fejre den nye kirke. Spanien var engang højsædet for religiøs undertrykkelse, men bød nu velkommen til Scientology med honoratiores inden for religion, folkeret og menneskerettigheder, som alle forkyndte, at Scientology er håbet for deres land.

Da snoren blev klippet over i Madrids forfatterkvarter, markerede det en ny æra med religiøs frihed i Spanien, idet fremtrædende personer inden for justits, religion og menneskerettigheder bekendtgjorde, at Scientology var håbet for deres land.

Det største øjeblik kom, da David Miscavige bød de mange tusind tilstedeværende velkommen til deres nye kirke – en kirke han havde udtænkt og virkeliggjort og som i sidste ende skulle føre til fuld religiøs anerkendelse af Scientology i Spanien:

L. Ron Hubbard havde varme følelser for Spanien og landets befolkning.

Men foruden alt dette er der selvfølgelig alt det andet, som denne dag indebærer, ikke bare for vore spanske medlemmer, men for scientologer verden over.

For hvis Spanien var et land, hvor vores grundlægger tændte en fakkel for frihed, er det også et land, hvor I holdt denne fakkel i live.

I den mørkeste periode overvandt I uovervindelige hindringer mod overvældende odds og viste i handling essensen af disse ord fra vores grundlægger:

’Det gamle må vige pladsen for det nye, usandhed må afsløres af sandhed, og sandheden vil, skønt den bekæmpes, altid vinde til sidst.’

Så med den dybeste taknemmelighed og på vegne af scientologer overalt i verden vil vi i dag fejre, hvad jeres engagement, integritet og troskab mod idealerne nu vil indebære for alle medborgere i Spanien.”

Og dermed blev båndet klippet, og tusindvis strømmede ind i den nye nationale Scientology kirke i Spanien.

Efter en kamp, der varede i årtier, kom den spanske nationale domstol frem til en skelsættende beslutning i kirkens favør den 31. oktober 2007, da den bevilgede den nationale Scientology kirke i Spanien fuld religiøs anerkendelse og bekræftede retten til religionsfrihed. Desuden beordrede domstolen, at den nationale kirke skulle opføres i registeret over religiøse organisationer.