BALANCEN MELLEM VIDENSKAB OG HUMANIORA
De store videnskabelige fremskridt i det 20. århundrede var ude af trit med lignende fremskridt på det humanistiske område. Menneskets viden om det fysiske univers var gået langt forud for hans viden om sig selv. Det resulterende pres fra denne ubalance forklarer meget af det, der har foruroliget samfundet og truer vores fremtid. For mange mennesker betød det en genoprettelse af denne balance, da Scientology kom frem i 1950’erne.
På trods af mange store fremskridt har naturvidenskaberne ikke givet svar på de spørgsmål, som mennesket har stillet sig selv siden tidernes morgen: Hvem er vi? Hvad består vi af? Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen? Hvad gør vi her?
Disse spørgsmål har altid været filosofiens og religionens domæne, men stillet over for brintbomben var de traditionelle svar ikke længere tilstrækkelige.
Scientology benytter sig af de samme videnskabelige fremskridt, som ledte til forståelse af kernefysikken, og giver nutidige svar på disse spørgsmål. På grund af praktiske metoder, der virker, blev det muligt for mennesket at nå det mål, det har stræbt efter i tusinder af år: at kende sig selv og ved at kende sig selv, at lære at kende og forstå andre mennesker, i sidste ende at forstå selve livet.