DEN EMOTIONELLE TONESKALA

Toneskalaen er endnu et værktøj hentet fra teksterne i Scientology og er almindeligt brugt i hverdagen. Toneskalaen placerer alle følelser i en nøjagtig opadgående eller nedadgående rækkefølge, som er opstillet på baggrund af lang tids omhyggelig iagttagelse. Før Hubbard undersøgte dette emne, var følelser noget, vi alle led under eller nød, men aldrig rigtigt forstod.

Har du nogen sinde med opmuntrende ord forsøgt at bringe én, der sørgede over en ulykkelig hændelse, i bedre humør? Reaktionen er som regel et fornyet udbrud af tårer.

Eller har du kendt nogen, hvis holdning og reaktion på livet er kronisk apati, ligegyldigt hvad der foregår omkring ham? Han ser ud til at være ved godt helbred, har en kærlig familie og et misundelsesværdigt job, men det er alt sammen ligegyldigt for ham. Han er bare ikke interesseret.

Toneskalaen belyser præcist, hvad der sker med sådanne mennesker, og hvordan man bedst kan kommunikere med dem og hjælpe dem.

Man kan finde sig selv og alle andre på Toneskalaen og således finde ud af, hvordan man ved hjælp af Scientology bedst kan få personen højere op på skalaen, hvor forøget væren, dygtighed, selvagtelse, ærlighed, velvære, lykke og andre ønskværdige egenskaber kommer til udtryk.