ENGRAMMER
Det reaktive sind opbevarer ikke erindringer, sådan som vi kender dem. Det opbevarer særlige typer af mentale indtryksbilleder, der kaldes engrammer. Disse engrammer er fuldstændige registreringer, helt ned til den sidste præcise detalje, af alle de perceptioner, der finder sted under perioder med delvis eller fuldstændig ”bevidstløshed”.
Her er et eksempel på et engram: En kvinde slås ned af et slag i ansigtet. Hun bliver ”bevidstløs”. Hun bliver sparket i siden og får at vide, at hun er en bedrager, et dårligt menneske, og at hun altid ombestemmer sig. En stol væltes i forløbet. I køkkenet løber en vandhane. En bil kører forbi på gaden udenfor.
Engrammet indeholder en optagelse af alle disse sanseindtryk.
Problemet med det reaktive sind er, at det ”tænker” i identiteter, det ene er identisk med det andet.
Ligningen er A=A=A=A=A. Det reaktive sinds beregning ud fra dette engram ville være: smerten fra sparket er lig med smerten fra slaget, er lig med den væltede stol, er lig med bilen der kører forbi, er lig med vandhanen, er lig med at hun er en bedrager, er lig med at hun er et dårligt menneske, er lig med at hun ombestemmer sig, er lig med tonen hos den mand, der slog hende, er lig med følelserne, er lig med en bedrager, er lig med en løbende vandhane, er lig med smerten fra sparket, er lig med organfornemmelser der hvor sparket ramte, er lig med den væltede stol, er lig med at ombestemme sig, er lig med … Men hvorfor fortsætte? Hver eneste perception i engrammet er lig med enhver anden perception i dette engram.
Læs ”At vække” engrammet for at finde ud af, hvordan disse erfaringer påvirker en person.
Når du besøger vores hjemmeside, placeres der cookies på din anordning, og sociale medier plugins bliver brugt. Cookies og sociale medier plugins tillader os blandt andet at tilbyde dig den bedst mulige brugeroplevelse, at vise dig relevante budskaber og at indsamle statistiske oplysninger om vores hjemmeside. Ved at klikke på ”jeg er enig”, indikerer du, at du har læst alle oplysninger om vores brug af cookies og sociale medier plugins, og at du er utvetydigt enig i denne brug, som det er givet i vores Cookie Policy. For yderligere information om brugen af personlige data, se venligst vores policy om personlige data.