LAS VEGAS, NEVADA

USA’S HURTIGST VOKSENDE BY GIVER DEN NYE KIRKE FOR VERDENS HURTIGST VOKSENDE RELIGION EN VARM VELKOMST

6. FEBRUAR 2010

David Miscavige, Bestyrelsesformanden for Religious Technology Center og Scientology religionens kirkelige leder, forestod indvielsen af Scientology kirken og Celebrity Center i Las Vegas den 6. februar 2010 og bød de fremmødte scientologer og gæster velkommen til deres nye kirke. Han blev modtaget med et meget stort bifald af indvielsens deltagerne for sin indsats i forbindelse med etableringen af kirken i Las Vegas.

David Miscavige, Bestyrelses-formanden for Religious Technology Center og Scientology religionens kirkelige leder, stod for indvielsen af den nye Scientology kirke og Celebrity Center i Las Vegas.
Efter snoren var klippet over på den fuldt ud renoverede bygning på 2761 Emerson Avenue, blev scientologer og gæster vist rundt i den nye Scientology Kirke og Celebrity Center Las Vegas.

Den nye kirke ligger på 2761 Emerson Avenue på en mere end en hektar stor grund som en oase i Las Vegas. Bygningen var tidligere en synagoge og skole og har nu gennemgået en omfattende renovering for at kunne huse al den service, Scientology rummer, og for at kunne være samlingssted for de forskellige samfundsorienterede aktiviteter, som kirken deltager i, side om side med medlemmerne af humanitære foreningsarbejder.

Særligt indbudte gæster ved indvielsen af den nye kirke var kongresmedlem Shelley Berkley, borgmesteren i Las Vegas Oscar Goodman, byrådsmedlem Steven Ross og borgmesterens repræsentant i byens interreligiøse råd, Maria Castillo-Couch.

I sin velkomst til medlemmer og gæster sagde David Miscavige, ”I kommer ikke meget tættere på ånden i det, vi står for, end en by, der hviler på kunstnernes drømme og behandler alle som noget særligt. Så, ja, vi har før åbnet en ny kirke i et kulturelt centrum. Men her taler vi om ’scenen i planeten Jordens centrum.’ Den står i en by, der lyser så kraftigt, at man kan se gløden af den langt ude i rummet. Og nu er den hjemsted for vores nyeste Scientology Kirke og Celebrity Center Las Vegas.”

Las Vegas’ borgmester, Oscar Goodman, bød ligeledes den nye kirke velkommen: ”Kunstnerisk kreativitet ændrer ikke blot den måde, byen opfattes på, men indbyggernes selvopfattelse. Det ændrer hele deres udsyn og holdning til livet. Det er her, I spiller en særlig vigtig rolle. Som borgmester for den hurtigst voksende by ser jeg derfor frem til samarbejdet med jer som den hurtigst voksende religion.”

Kongresmedlem Berkley fremhævede kirkens initiativer omkring menneskerettigheder: ”Det er mere end opmuntrende at se jeres medlemmer effektivt omgås Las Vegas’ familier, skolebørn, ungdomsorganisationer og andre kommunale organisationer for at sikre effektiv oplysning om menneskerettigheder. Det er igennem et sådan effektivt engagement i samfundet og en sådan indsats, at Scientology kirken vil fortsætte med at styrke denne nation og bygge et verdensomspændende fundament for fred.”

I sin beskrivelse af denne nye kirkes rolle forklarede David Miscavige, at Celebrity Centrer er de specielle Scientology kirker, der er designet til at styrke en kultur ved at styrke kunstneren. Nærmere bestemt:

”Den første af sin art i denne nye udvikling slog dørene op for kun et år siden i Nashville – også kaldet USA’s Musikby. Men som jeres ærede borgmester pointerede, vil det, der spilles i denne by, også spilles i alle andre kulturelle hovedstæder på Jorden.

Desuden – og med al respekt for jeres borgmesters beskedenhed – er det ikke London, Paris, Tokyo, Milano eller New York, der topper listen over internationale kunstnere nu til dags. Nej, det er det faktum, at man kan sige: ’Jeg optræder i Las Vegas, som er planeten Jordens showby.’

Så, ja – der er ingen tvivl om det. Da L. Ron Hubbard talte om ’kunst, som den bliver set af folk, hørt af folk og følt af folk, for kunst er ikke bare føde for en fast sammentømret gruppe af indviede, men føde for sjælen for alle mennesker ...’ kunne han meget vel have talt om, hvad denne by repræsenterer som en global hovedstad for kunst og underholdning – et sted, hvor store shows kaldes ’guds værk’ og et begreb som ’overdrevet’ ikke findes, så længe folk fascineres,” fortsatte David Miscavige.

”Og derfor har det stor betydning, at vi nu klipper snoren til en Ideel Organisation, som virkeliggør alt det, Ron sagde om kunst – og jeg citerer:

’En kultur er kun så storslået som sine drømme, og dens drømme bliver drømt af kunstnere.’

Men det er dog ikke alt, hvad denne nye Ideelle Organisation repræsenterer. For som en ideel Scientology kirke er den rigeligt rustet til at tage imod alle andre, som skaber denne kultur. Dem i kulissen ved enhver forestilling, de der servicerer, tager sig af, støtter og skaffer det nødvendige til dem på scenen – da også de er Las Vegas, er denne kirke også deres. Og det samme gælder alle andre, som pumper livsblod igennem denne by: Dens teknikere, dens lærere, dens politi, dens kokke, dens ledere og professionelle af enhver art – det, denne kirke giver mulighed for, er ligeledes til rådighed for dem.

Så mens stofmisbrug og afhængighed plager ethvert showbiz-palads, så det flyder ud i alle gaderne – kan denne kirke virkelig gøre en forskel,” sagde han. ”Faktum er, at I har vores kampagne mod stoffer, som rutinemæssigt reducerer antallet af brugere med 40, 50 og 60 procent, hvorsomhelst den sættes ind. Og mens der findes børn derude, som aldrig kommer i nærheden af at opnå nogen meningsfulde mål af den simple grund, at de ikke kan læse og studere, så har vi en teknologi, som rutinemæssigt øger deres læsefærdighed med to til tre klassetrin på få uger. Og mens der findes hjem, der er plaget af uoverensstemmelser og stridigheder i nabolagene, så har I en vejledning baseret på sund fornuft at leve efter i Vejen til lykke. Og hvor som helst, de sociale netværk har huller, og folk falder igennem sikkerhedsnettet, er denne kirke her for at hjælpe.”

Som afslutning på indvielsesceremonien talte David Miscavige til Las Vegas med denne nye kirke som baggrund: ”Jeres by rejste sig af sandet for at blive et kunstnerisk imperium og til inspiration for verden. Den er således et virkeligt sted for drømme – og endda overdådige drømme. Eftersom vi også ved, hvad det betyder at bygge noget på drømme, så lad denne nye kirke stå for det faktum, at vi tror på jeres kunstnere, vi respekterer det dristige i jeres visioner – og sammen kan vi få denne by til at lyse så klart, at den vil skinne til evig tid.”

Ledsaget af lokale scientologer, som tog initiativ til at bygge den nye kirke, klippede David Miscavige snoren og inviterede alle indenfor.