13. maj 2010
Tre Scientologi annoncer har modtaget Aurora Platinum Award med højeste udmærkelse for kreativitet, budskabets effektivitet og den tekniske
udførelse.
Los Angeles, 15. april 2010 – Scientologi Kirken International modtog i denne uge en pris ved Aurora prisuddelingen, en international konkurrence, der anerkender præstationer indenfor uafhængige film og video produktioner. Konkurrencens dommere gav den højeste score til tre ”Scientology: Kend Dig Selv – Kend Livet” annoncer for kreativitet, budskabets effektivitet og den teknisk udførelse.
Aurora prisuddelingens dommerpaneler består af professionelle indenfor film og video-branchen fra hele USA.
Annoncekampagnen ”Scientologi: Kend Dig Selv – Kend Livet” består af tre videoannoncer, som giver seerne et glimt af, hvad Scientologi er, og hvad scientologer tror på. En af annoncerne starter med ”Du er ikke dit navn. Du er ikke dit job. Du er ikke det tøj, du har på, eller det område du bor i". Annoncen går videre til at fortælle seeren: ”Du er en ånd, som aldrig vil dø” og afslutter med en invitation til at besøge Scientology.org og få de svar, som man søger efter omkring sig selv og livet. Kampagnen blev lanceret i maj 2009, hvor annoncerne blev vist på 35 amerikanske tv-kanaler og blev lagt ud på internettet. I de 11 måneder siden kampagnen startede, har Scientology.org haft mere end 20 millioner besøgende. På hjemmesiden findes mere end tre timers videoklip, hvor den besøgende kan finde svar på de spørgsmål, som bliver stillet i videoannoncerne og lære mere om, hvad Scientologi er, og hvad scientologer tror på og gør.
Scientologi er en verdensomspændende religiøs bevægelse med mere end 8,500 kirker, missioner og grupper i 165 lande. Kirken og dens medlemmer dedikerer deres tid og ressourcer til adskillige humanitære programmer, som Scientologi er blevet kendt for i hele verden, som bl.a. indsatsen mod stofmisbrug og menneskerettighedskrænkelser.
For mere information kontakt:
Anette Refstrup
ar@scientology.dk
Mobil: 33 73 73 90