Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: Scientology Kirkens religiøse natur slået fast

Scientology Kirken Moskva fik Rusland dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

"Dommen kan meget vel ændre forståelsen af Scientology", siger ekspert i religionsret Lisbet Christoffersen til POLITIKEN SØNDAG og vurderer, at "Dommen kan betyde ankerkendelse som trossamfund."

Lisbet Christoffersen er lektor og ph.d. ved Afdeling for Systematisk teologi på Københavns Universitet.

Link til artiklen i Politiken Søndag

I en skelsættende enstemming afgørelse har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (første afdeling) givet Scientology religionen medhold og fastslået scientologernes religionsfrihed i samtlige i de 46 nationer, som udgør medlemslandene i Europarådet. Dommen vil danne præsedens og hjælpe med til at sikre disse rettigheder for medlemmer af alle trosretninger.

Der var idag stor glæde over dommen i Den Europæiske Scientology Kirke, som ligger i København. "Mediernes og myndighedernes reaktion over hele Europa har været overvældende," udtaler præsidenten for den europæiske kirke, Tarja Vulto. "Det helt centrale i denne dom er, at den en gang for alle fastslår, at Scientology kirker skal behandles som alle andre trossamfund, og at Scientology nyder beskyttelse under de internationale menneskerettighedsregler om religionsfrihed. Det betyder, at vi nu kan kræve at få vores aktiviteter i en lang række europæiske lande fuldt registreret som religiøse aktiviteter, herunder også i Danmark. Det er en kæmpesejr for religionsfriheden i alle 46 lande under Europarådet."

I den konkrete sag omstødte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en afgørelse fra bystyret i Moskva, hvor den lokale Scientology kirke i Moskva var blevet nægtet retten til at blive registreret som et religiøst trossamfund.

I sin udtalelse henviste domstolen til “præcedens fra tidligere retsafgørelser, hvor der i artikel 18 om tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er indeholdt et af grundprincipperne for et ’demokratisk samfund’, sådan som det opfattes under konventionen. Dette er, i sin religiøse dimension, et af de mest afgørende elementer, der er med til at skabe troendes identitet og verdensanskuelse, men det er tillige et værdifuldt aktiv for ateister, agnostikere, skeptikere og også dem, der ikke er direkte berørt. Den pluralisme, som er uadskillelig fra et demokratisk samfund, og som det gennem århundreder har kostet dyrt at opnå, afhænger heraf.”

Domstolen fortsatte med at fastslå, at “i lyset af de generelle principper, som er fastlagt ovenfor, er muligheden for at etablere en juridisk enhed, så man kan handle kollektivt i de områder, hvor der er fælles interesser, et af de allervigtigste aspekter af forsamlingfriheden, uden hvilken denne rettighed ville miste enhver mening. Domstolen har givet udtryk for, at en afvisning fra de lokale myndigheder af at give en forening af individer status som en juridisk enhed kan anses for at være en indblanding i ansøgerens udøvelse af deres ret til forsamlingsfrihed. Når det er et religiøst trossamfunds organisation, der er sagens genstand, udgør en nægtelse af at anerkende det også en indblanding i ansøgerens ret til religionsfrihed under artikel 9 af konventionen. De troendes ret til religionsfrihed indeholder en forventning om, at trossamfundet vil få lov til at operere i fred, uden vilkårlig indblanden fra myndighederne.”

Domstolen fastslog derefter, at “set i lyset af de ovenfor nævnte konklusioner om, at de begrundelser, der blev påberåbt af Moskvas Justitsministerium og givet medhold i byretten i Moskva for at nægte Scientology Kirken i Moskva retten til at blive registreret, ikke havde noget juridisk grundlag, må det konkluderes, at ved at nægte Scientology Kirken Moskva retten til at blive registreret, har myndighederne i Moskva ikke handlet i god tro, og de har tilsidesat deres pligt til at være neutrale og upartiske i forhold til ansøgerens religiøse trossamfund. På den baggrund betragter domstolen ikke indblandingen i ansøgerens ret til religionsfrihed og forsamlingsfrihed for at være retfærdiggjort. Der har derfor fundet en overtrædelse sted af konventionens artikel 11 læst i lyset af artikel 9.”

Sagen Church of Scientology Moscow vs Russia (ansøgning nr. 18147/02), er indbragt af Scientology Kirken Moskva på baggrund af Moskvas Justitsministeriums afslag på at gen-registrere Kirken som et religiøst trossamfund. Scientology Kirken Moskva blev i første omgang registreret som et religiøst trossamfund i 1994. Efter en lovændring indgav Kirken en fornyet ansøgning om gen-registrering, som blev afslået. Kirken klagede over, at afslaget fra de russiske myndigheder var i strid med de grundlæggende rettigheder, som Kirken er garanteret under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Så Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin afgørelse enstemmingt fastslået, at Rusland har overtrådt Kirkens rettigheder under den Europæiske Menneskerettighedskonvention, særligt artikel 11 (retten til frit at forsamles og danne foreninger) set i sammenhæng artikel 9 (retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed).

Den første Scientology kirke blev grundlagt i USA i 1954. Antallet er siden vokset til mere end 7.500 kirker, missioner og grupper i 163 lande med over 10 millioner tilhængere.

I Rusland er der over 40 Scientology kirker og missioner fra St. Petersborg til Vladivostok.

FAKTA:

SCIENTOLOGY er ikke anerkendt som trossamfund i Danmark og har for tiden ikke ansøgning om at blive det.
En anerkendelse som trossamfund i Danmark indebærer, at religionen må foretage vielser, ligesom der er fritalgelse for ejendomsskat. Scientology Kirkerene ejer som hovedregel de ejendomme, kirkerne bor i.
Anerkendelsen har ikke indflydelse på kirkernes eller medlemmerns skatteforhold iøvrigt.

Scientology er anerkendt i Sverige.

Yderlige info:

Talskvinde Europa,
Tarja Vulto
33 73 73 83

eller

Talskvinde Danmark,
Anette Refstrup
mobil 24 25 51 75