Med fyrre års erfaring i at levere forebyggelse og rehabilitering af misbrugere har specialister fra Narconon opdaget, at unge mennesker, som forstår, hvordan stofferne virker, ofte træffer en beslutning om at holde sig fra stoffer.
Brugen af en ”skræmmetaktik” er ofte slået fejl, og hvor man anvendte information, som let kunne drages i tvivl, har den i visse tilfælde blot bidraget til, at misbruget fortsatte.
Narconons informationsprogram om stoffer er baseret på solid viden. En nylig evaluering af programmet viser, at det effektivt reducerer stofmisbruget blandt gymnasieelever.
Nøglen til Narconons succes med oplysning om stoffer på skoler og i ungdomsklubber ligger i både form og indhold. Den interaktive metode indeholder enkle, saglige informationer om stoffernes fysiske og psykiske virkninger samt deres andre sociale konsekvenser. Workshoppen indeholder også praktiske demonstrationer af materialet med eftertryk på anvendelse i det virkelige liv.
Det er således et realistisk billede af stofmisbrug, Narconon giver. Man fortæller ikke bare de unge mennesker, at de skal ”sige nej”; det er dem selv, der på egen hånd kommer til den konklusion. Og hvad vigtigere er, så viser man dem, hvordan de kan sige nej, og præcis hvad de siger nej til.
Narconons workshops dykker også ned i de problemer, der tit ligger bag brugen af stoffer. Hos teenagere er årsagen ofte kedsomhed eller en manglende evne til at kommunikere med andre. Derfor dækker man også andre emner, som f.eks. at sætte sig mål og nå dem som en metode til at undgå at falde i fælden.
Oplysningen om stoffer er opdelt i adskillige emner:
■ De fysiske virkninger stofferne har på kroppen
■ Hvordan stoffer påvirker sindet
■ Myten om hash
■ Sandheden om ecstasy
■ Sandheden om methamfetamin
■ Stoffer og alkohol: Hvordan medierne påvirker unge mennesker
■ Tobak, rygning og dit helbred
■ Lsd – et af vore dages farligste stoffer
■ Fastlæggelse og opnåelse af mål i livet – hvordan det fjerner lysten til stoffer
■ Gruppepres og hvordan man modstår fristelsen
■ Afhængighed – hvordan den begynder, og hvad der gør en person afhængig
■ Hvordan følelser spiller ind i brugen af stoffer.
Når du besøger vores hjemmeside, placeres der cookies på din anordning, og sociale medier plugins bliver brugt. Cookies og sociale medier plugins tillader os blandt andet at tilbyde dig den bedst mulige brugeroplevelse, at vise dig relevante budskaber og at indsamle statistiske oplysninger om vores hjemmeside. Ved at klikke på ”jeg er enig”, indikerer du, at du har læst alle oplysninger om vores brug af cookies og sociale medier plugins, og at du er utvetydigt enig i denne brug, som det er givet i vores Cookie Policy. For yderligere information om brugen af personlige data, se venligst vores policy om personlige data.