PARTNERE OG LEDERE
STØTTER PROGRAMMET

Skal vi nå til et punkt, hvor menneskerettighederne er indført overalt, kræver det, at det bliver almindeligt, at der undervises i dem.

For at nå til det punkt har Scientologi kirker og deres medlemmer i mere end 40 år iværksat og støttet programmer, der effektivt øger folks bevidsthed om menneskerettigheder og underviser unge og voksne i dem.

Derfor kan Unge for Menneskerettigheders service-meddelelser og undervisningsfilmen Historien om menneskerettigheder i et typisk år ses på mange hundrede tv-stationer i masser af lande, og man har opbygget partnerskaber med næsten 1.000 organisationer og regeringsorganer om at fremme menneskerettigheder i 80 lande.

Gennem disse partnerskaber har menneskerettighedsorganisationer og regeringsorganer fået støtte til deres opgaver med at give et løft til lokalområder og hele regioner.

Herudover er mere end
500.000
studerende nu i stand til at undervise i menneskerettigheder,
og godt og vel
12.000
skoler i verden har indført undervisningsplanerne fra Unge for Menneskerettigheder og Gør menneskerettighederne levende – der alt sammen er gratis til rådighed for undervisere på grund af støtten fra Scientologi Kirken.

Hundredvis af organisationer og myndigheder har slået sig sammen med United for Menneskerettigheder og Unge for Menneskerettigheder, og de hjælper med at oplyse millioner af mennesker i 190 lande om menneskerettighederne. Det følgende er eksempler på, hvilke resultater, de har opnået.

MYNDIGHEDER

Det, I har gjort for at fremme internationale menneskerettigheder, er uden sidestykke. Internationalt har der været gjort forsøg fra andre personers og organisationers side på at skabe og gennemføre visse forbedringer på menneskerettighedsområdet, men jeg mener, at kirkens internationale menneskerettighedsprogram er nået op på et niveau, som ingen andre har nået. – Politisk leder i Arbejdernes Råd, USA.

Ved at få budskabet udbredt på skolerne får vi en hel generation sat i gang, som i sidste ende vil tage langsigtede beslutninger om, hvad der skal ske med menneskerettighederne fra nu af og frem til det 22. eller 23. århundrede. – Repræsentant for staten Florida, USA

Menneskerettigheder er ikke en abstraktion. Det er noget meget virkeligt, som sker hver eneste dag, og som vi er nødt til at forsvare og udvikle og give videre. Derfor er det ved hjælp af hverdagssituationer som dem, vi ser i public service-meddelelserne, at vi skal kommunikere om menneskerettighederne. – Regeringsembedsmand, Filippinerne

De idealer, vores øverstbefalende har fastlagt, kræver forebyggende programmer fra den nationale hær. For at styrke civilbefolkningens og det internationale samfunds deltagelse i disse programmer har vores bataljon (i den nationale hær) valgt at bruge programmet fra Unge for Menneskerettigheder. Programmet har en simpel tilgang til problemet, og de audiovisuelle hjælpemidler er fortræffelige til seminarer og til oplæring af vores militære grupper i menneskerettigheder. – Sergent, militærrådgiver i Colombia

Det er det mest effektive redskab til fremme af menneskerettighederne, jeg har set. – Medlem af den lovgivende forsamling i New South Wales, Australien

Jeg har set jeres kampagne for menneskerettigheder. Selv har jeg arbejdet for menneskerettigheder i forskellige dele af verden i de sidste 20 år. Jeg har ikke set andre arbejde på at informere alle mennesker om deres rettigheder, sådan som I gør. – Politiker, Sverige

UNDERVISERE

Jeg har modtaget materialet om menneskerettigheder og har lagt det ind i 5. klasses pensum om menneskerettigheder. Jeg var virkeligt imponeret over alt materialet, og jeg siger mange, mange tak. Dette materiale har forbedret vores tidligere undervisningsmateriale og har gjort menneskerettighederne levende. – Lærer, USA

Eleverne var virkelig interesserede. Lige siden de har set og lært deres 30 rettigheder, har de spurgt mig ud om hændelser rundt om i verden, der har forbindelse med menneskerettighederne. Eleverne har vist respekt og indlevelse, og dvd’en gav en stærk indlæringsoplevelse. – Lærer, Canada

Dvd’en fra Unge for Menneskerettigheder har vist sig at være ualmindelig nyttig for mig. Det er et ekstremt tiltrækkende og effektivt undervisningsredskab. Jeg har brugt det adskillige gange på min skole. I næsten 200 af mine undervisningstimer har jeg benyttet materialet, når vi har haft samfundsfag og i undervisningen i livsfærdigheder. Jeg bruger det i undervisningen af mit korps af frivillige elever fra 8., 9., 10. og 12. klasse, som indgår i mit ”Hjælp til læring-projekt,” hvor nogle piger har påtaget sig at undervise ca. 150 børn fra slumkvarterer i lokalområdet. – Lærer, Vestbengalen, Indien

Som et direkte resultat af kurset og de medfølgende videoer og undervisningsmaterialer udførte mine elever en lokal kampagne om undervisning i menneske­rettigheder, og de har hjulpet en anden almennyttig organisation med at støtte menneskerettighederne for handicappede mennesker. Som frivillig for United States Peace Corps var jeg ikke i stand til at finde et bedre program i de tre år, hvor jeg underviste i Aserbajdsjan. Programmet blev brugt til at undervise 150 unge på gymnasie- og universitetsniveau og til at motivere dem til at være mere aktive inden for menneskerettighedsarbejde. – Underviser i Aserbajdsjan

Jeg underviser i sociale studier ved en alternativ skole for unge i risiko grupper. Mit første modul med dem handler om menneskerettigheder. I år lagde jeg jeres studieplan ind som en del af modulet, og det gjorde en kæmpe forskel. Jeg plejede at vise dem nogle public service-meddelelser, der er ca. 15 år gamle. Eleverne kunne næsten ikke forholde sig til billederne. De nye videoer, som I har produceret, blev ikke bare set en enkelt gang, men mange gange på elevernes anmodning! Programmet var ikke alene brugbart, det var også opløftende i klassen, stimulerede til diskussion og et højere niveau at tænke på. – Lærer, USA

MENNESKERETTIGHEDSLEDERE

Blandt religiøse organisationer og grupper i verden tror jeg ikke, der er nogen, der har gjort så meget som Scientologi Kirken for at demonstrere, hvad FN’s menneskerettighedserklæring egentlig går ud på. – Dekan ved University of Texas, USA

Det, der kendetegner Scientologi Kirkens bedrift, er erkendelsen af, at det er en menneskeret at stræbe efter frihed og lykke, og at vi må respektere alle verdenssamfundets borgere. – Rådgiver, Roosevelt Institute, USA

Denne kampagne er for alle. Der er ikke et enkelt synspunkt, som dominerer hele kampagnen. Den er bestemt for hele menneskeheden. – Ombudsmand ved ligestillingskommissionen i Italien

INTET PROGRAM i VERDEN har så stor en GENNEMSLAGSKRAFT som KIRKENS MENNESKERETTIGHEDSKAMPAGNE.

Intet program i verden har så stor gennemslagskraft som kirkens program for menneskerettigheder. Og de af os, som tilhører andre religiøse organisationer, kan – uanset hvad vores tro er – stå sammen med kirken, stå sammen med scientologer og sige: ”Lad os ændre verden.” – Rektor og grundlægger ved Public Policy Institute, USA

Denne kampagne sætter enkeltpersoner i stand til at bruge disse rettigheder i deres lokalsamfund, så de ved, hvad de kan forvente sig af andre mennesker og det omgivende samfund. Forenede Nationers menneskerettighedsrådgiver, Guyana

Denne kampagne giver medbestemmelse til de mennesker, der kan klage, men hvis røst ikke bliver hørt. Så det er, hvad kampagnen fra Unge for Menneskerettigheder gør – den er et talerør for dem, der ikke kan tale for sig selv. – Emmy-vindende Journalist fra USA

Ingen anden religion tager et ansvar, der er så klart til gavn for menneskerettigheder, som Scientologi. Dens publikationer og kampagner repræsenterer en af de bedste og mest oprigtige bestræbelser på at fremme menneskerettighederne. – Formand for det spanske menneskerettighedsforbund