Hvad er en ”Suppressiv Person”?

HVAD ER EN ”SUPPRESSIV PERSON”?

En Suppressiv Person (SP) er en person, der søger at undertrykke andre mennesker i sin nærhed. En Suppressiv Person vil spolere eller rakke ned på enhver bestræbelse, der går ud på at hjælpe nogen og vil i særdeleshed underminere alt, der er beregnet til at gøre mennesker stærkere eller mere intelligente.

Den Suppressive Person er også kendt som den Anti-sociale Personlighed. I denne kategori finder man Napoleon, Hitler, den ikke angrende drabsmand og narkobaronen. Men selv om en sådan person let kan opdages, om ikke på andet så på ligene, der er efterladt i deres kølvand, så findes Antisociale Personligheder også i almindelige omgivelser og går ofte upåagtet rundt.

Den grundlæggende årsag til, at den Anti-sociale Personlighed opfører sig, som han eller hun gør, ligger i en skjult rædsel for andre. For en sådan person er ethvert andet væsen en fjende; en fjende, som åbenlyst eller i det skjulte bør tilintetgøres. Fikseringen ligger i, at overlevelse i sig selv er afhængig af ”at holde andre nede” eller ”holde folk uvidende”. Hvis en eller anden lovede at gøre andre stærkere eller klogere, ville den Suppressive Person lide de største kvaler.

På grund af dette prøver den Suppressive Person vedvarende at underminere og ophidse andre, at udsprede dårlige nyheder om og rakke ned på grupper og aktiviteter, der søger forbedring. Så derfor er den Antisociale Person også imod det, som Scientologi står for – at hjælpe folk til at blive dygtigere og forbedre tilstandene i samfundet. Eftersom enhver kan tænke på mange eksempler på en Suppressiv Person, er dette begreb ikke begrænset til Scientologi. Derfor, hvis en sådan person er forbundet til Scientologi, bliver han eller hun, for at beskytte kirken og dens menighed, officielt erklæret for at være en Suppressiv Person, så andre er klar over, at de bør undgå personen.

At blive erklæret at være en Suppressiv Person er ekstremt sjældent og resulterer i udvisning fra Scientologi religionen. Dette sker i tilfælde af alvorlige krænkelser af Scientologis tro og kan også forekomme, når en person viser sig at arbejde aktivt på at undertrykke andres trivsel. Dette kan gøres på grund af kriminelle handlinger, der allerede er anerkendt af samfundet som ulovlige eller gennem engagement i handlinger, der anses for at være suppressive handlinger inden for Scientologi Justitskodekserne – hvilket inkluderer den suppressive handling ved offentligt at fornægte troen, en handling, der i Scientologi samt næsten alle andre religioner, er grund til automatisk udvisning.

Når nogen er blevet udstødt fra religionen, mister den pågældende person hans eller hendes fællesskab med kirken såvel som med andre scientologer. Tilstanden varer, indtil de er blevet gengivet en god status. Når personen har fået genoprettet sin gode status, er forbuddet mod fællesskab med andre scientologer ophævet. En lignende praksis har været en del af religiøse samfund i tusinder af år og er blevet anerkendt af domstole som en grundlæggende rettighed.