Bringer Scientologi ud til hele verden

BRINGER SCIENTOLOGI UD TIL HELE VERDEN
VERDENS STØRSTE 100 % DIGITALISEREDE TRYKKERIER

Siden udgivelsen af de grundlæggende Dianetik og Scientologi bøger og foredrag i 2007 er scientologer strømmet ind i deres kirker i større antal end nogensinde før. Efterspørgslen efter materialerne er vokset eksponentielt, og i takt med at medlemmerne kom igennem disse bøger og foredrag, voksede antallet af personer, der kom ind for at finde ud af alt om Scientologi. Scientologi religionen oplever for tiden sin største ekspansionsperiode nogensinde med en offentlig efterspørgsel efter L. Ron Hubbards bøger og foredrag, der vokser i over 200 lande, 150 kulturer og på 50 sprog.

For at imødekomme efterspørgslen har det været nødvendigt med faciliteter, som kunne levere bøger og foredrag på ethvert sprog og i ethvert antal med tilstrækkelig hastighed og prisvenlighed – uanset om det drejer sig om 500 eksemplarer af en titel på swahili til Uganda eller en million på engelsk. Intet traditionelt trykkeri ville kunne have klaret opgaven – ikke med 2.500 forskellige foredrag på 50 sprog. Tidsfristerne ville aldrig kunne overholdes, og prisen for at trykke et relativt lille antal bøger til nogle få pionerområder kunne have været helt uoverkommelig.

Der var brug for en ny udgivelsesstrategi, og under David Miscaviges ledelse blev strategien udviklet og sat i værk i starten af 2007 – endog før udgivelsen af Grundstenene.

Al produktion af bøger og cd’er foregik nu in-house, hele linjen fra start til distribution: trykning, omslag, prægning, laminering, kopiering af cd’er, pakning og forsendelse. Kirkens nye trykkerier ligger i nye kæmpestore hovedkvarterer og udgør nu verdens største 100 % digitaliserede faciliteter, der kan trykke oplag efter behov. Derfor betragtes deres præcisionsanlæg ofte som modeller for innovation og effektivitet og bliver således jævnligt besøgt af virksomhedsledere.

Bridge Publications fremstiller alle Dianetik og Scientologi bøger, foredrag og kursuspakker til Nord- og Sydamerika, Asien og resten af verden, undtagen Europa (inkl. Storbritannien), som hører under New Era Publications, der er beliggende i København i Danmark. Tilsammen kan Bridge og New Era trykke 1,3 millioner bøger og 1 million cd’er om ugen. Årligt bliver det til 67 millioner bøger og 52 millioner cd’er.

Hvis vi inkluderer paperback-bøger og kursuspakker, ville det samlede antal trykte sider nå herfra til Månen og tilbage igen, hvis man lagde dem på række, den ene efter den anden.

Med digital trykning, der kan trykke oplag efter behov, er produktionen skudt i vejret og holder nu trit med efterspørgslen. Firs millioner L. Ron Hubbard bøger og foredrag blev distribueret fra 2004-2009, hvilket er mere end i de foregående 50 år – og fra 2007 til 2010 er tallet 65 millioner.

Nu, hvor L. Ron Hubbards religiøse værker alle er tilgængelige for enhver i hele verden, har det yderligere resulteret i intet mindre end en genfødsel af Scientologi religionen.

L. Ron Hubbards bøger vinder 18 designpriser

I 2008-2009, blev Bridge Publications, Inc. anerkendt med 18 priser for fortræffelighed inden for design, trykning og produktion. Priserne for L. Ron Hubbards bøger inkluderer: Gold Ink Award 2008, American In-House Design Award 2008, National Best Books 2008 og Next Generation Indie Book Award 2009.